ALDRIG SPØRGE OM DET NYTTER

Danmark
Del artiklen her:

Aldrig, aldrig, aldrig spørge, om det nytter, bare om det er sandt. Det motto har Kaj Munk som ophavsmand og står bl.a. i hans præstegård i Vedersø.

Når jeg er allermest fortvivlet over at se, hvordan mit fædreland går til grunde i slowmotion (Mikael Jalvings udtryk om Sverige, men Danmark er lige bag efter) på grund af dumhed, uvidenhed, kynisme, grådighed, magtbegær og historieløshed – så sender sentensen ”Hvad skal det nytte? sine lokkende sirenetoner ud i æteren. 

Som bekendt optræder det resignerede spørgsmål i Viggo Hørups tale om forsvarsbevillingerne i Folketinget d. 29.3.1883, og Søren Krarup har i sit essay ”Danmarks eksistens -overlevelse og kulturkamp” (2004) dokumenteret, hvordan Hørup og kulturradikalismen i 1880’erne gjorde brug af ordet ’militarisme’ til ideologisk agitation. Til at korrumpere og tilsværte viljen til at forsvare det fædreland, der var tilbage efter nederlaget i 1864.

Ligesom fædrelandskærlige og kulturkonservative indvandringsskeptikere /-modstandere i dagens Danmark bliver stigmatiseret løbende af de etablerede medier, ofte med DR i spidsen. ”Systemet Politiken”, som Krarup har døbt det. 

Hvad skal det nytte?

I skrivende stund anno 2019 er det synd at sige, at der er meget at fornøje sig over, for så vidt angår den politiske situation og samfundsdebatten i Danmark.

Så hvad skal det nytte? Alt er allerede sagt og skrevet om befolkningsudskiftningen, og sagt og skrevet igen, og sagt og skrevet igen – og har det rykket så meget som et hanefjed i den førte politik? Grænseløsheden i alle ordets betydninger lader til at være det styrende princip fra høj til lav. Grænsebommene bliver ikke sat ned.

DF er på hælene. LA er i bund. De konservative har glemt, hvad ægte konservatisme er. Venstre ved man ikke, hvor man har, og både Lars Løkke og Kristian Jensen burde melde sig ind hos de radikale. Her kan de komme i godt selskab med EU-imperie-elskeren Jens Rohde, der også har solgt ud af arvesølvet.

De radikale ved man nemlig til gengæld altid, hvor man har: På den forkerte side i forhold til kampen for at bevare Danmark som danskernes fædreland og hjemsted – en nation med afsæt i en tusindårig historie og kultur. Og et samfund, der for ikke så mange år siden var et af de bedste, verden har skuet.   

Det er IKKE samfundets skyld
Rosa Lund (Enhedslisten) er ikke bekymret for, at det skal gå Danmark som Sverige (P1debat-28.08.19), hvor politiet i disse dage må erkende, at den svenske stat har mistet sit voldsmonopol.  Det samme gælder Ahmad Mahmoud, forfatter til ”Sort land – fortællinger fra ghettoen.” Begge stikker konsekvent hovederne i busken og kan – eller vil? – ikke se skoven for bare træer.

I øvrigt er ghettoerne samfundets skyld. I øvrigt er banderne samfundets skyld. Og i øvrigt hvad angår undertrykkelsen af kvinder i indvandrermiljøer, så er der også problemer i danske familier. Mener Rosa Lund i sin ideologiske socialisme-boble.

Suk og nej. Det er IKKE samfundets skyld, for mennesket er ikke et dyr uden fornuft, uden personligt ansvar og uden en evne til at træffe valg mellem godt og ondt, rigtigt og forkert.

Ingen af de to røster i dagens P1-debat vil se sandheden i øjnene: Såvel Sverige som Danmark har importeret en kultur, der vil blive Europas undergang. Balkaniseringen er allerede i fuld gang, men jeg har et trøstens ord her til sidst: Det bliver meget, meget, meget værre, så nyd det så længe du kan.   

Mens du, kære læser – har du hængt på hertil – forhåbentligt træffer valget at følge i Kaj Munks fodspor frem for Viggo Hørups.

Del artiklen her: