VERDEN IFØLGE MARLENE WIND

Marlene Wind

Af Lone Nørgaard.

Europa er godt i gang med helt at afvikle demokratiet. Den udvikling i form af tribalisering skal have modspil, mener Marlene Wind i en ny bog.   

Marlene Wind: TRIBALISERINGEN AF EUROPA – et forsvar for vores liberale værdier. Hæftet med omslag. 166 s. Vejl. pris kr. 250. Gyldendals Forlag. Udkommet d. 28. februar 2020.         

**** fire stjerner ud af seks 

____________________________________________________________________

Et wakeupcall
Professor Marlene Wind er kendt i den brede offentlighed som passioneret EU-tilhænger. I hvert fald indtil for ret nyligt, for den bog, hun netop er barslet med, har pisken fremme i forhold til en række politiske beslutninger og mangel på handlekraft i EU-toppen. Hun efterlyser et forsvar for de værdier og idealer, der har kendetegnet Europa siden 2. verdenskrig, og undrer sig over, at EU’s ledere ikke gør noget ved sagen.

Wind kalder selv sin bog et wakeupcall med afsæt i det, hun anser som hovedproblemet: Liberale værdier såsom minoritetsbeskyttelse, en fri og kritisk presse, akademisk frihed og uafhængige domstole er under angreb. De tidligere forsvarere har ændret kurs til fordel for tribalisme alias stammetænkning. Hvilket på godt dansk betyder grænsedragning – og dermed en skærpet modsætning mellem globalister og tilhængere af suveræne nationalstater.

Ifølge forfatteren har politikerne, de intellektuelle og medierne enten ikke opdaget, hvad der er gang i, eller de tier af frygt for at fornærme populisterne. Men det er dybt bekymrende, at kulturelle forskelle, identitet og anti-globalisme i dag vægtes højere end dialog, samarbejde og liberale værdier.

Tre fokusområder
Til at belyse problemstillingerne har Wind valgt tre fokusområder: Den catalanske folkeafstemning om uafhængighed d. 1. oktober 2017, Brexit og Viktor Orbáns politik i Ungarn, herunder hans afvisning af at tage imod migranter.

Konklusionen er nedslående, i hver fald for hende selv: ”EU vil gerne spille en større rolle på verdensplan, men det er usikkert om demokrati, menneskerettigheder og retsstat overhovedet har en chance i en verden præget af flere og flere autokratier, når vi end ikke længere kæmper for demokratiet internt i Europa”. 

En række pointer, jeg er enig i
Her kommer først en række pointer, jeg er enig i, om end jeg ifm første punkt bruger et andet og mindre farvet ordvalg end Wind til at beskrive og forklare fænomenet:

Tribalisme anvendes som strategi i kritikken af de liberale eliter. En konfliktelskende presse agerer villig mikrofonholder. Sproget har afgørende betydning for alle former for identitetsdannelse. Man bør ikke sætte lighedstegn mellem folkets vilje og demokratiet. Den catalanske folkeafstemning manipulerede med offentligheden. Der udøves censur i såvel Ungarn som Polen.

Det liberale (utopiske) projekt står anskueligt
Der er mange gentagelser, men det gør ikke noget, fordi det liberale (utopiske) projekt står så meget mere anskueligt. På lange stræk virker det som om, at Marlene Wind slet ikke har føling med virkeligheden og derfor går så grumme galt i byen. Således nævner hun stort set ikke den katastrofale massemigration fra fejlslagne stater som den absolutte hovedårsag til, at EU lader til at være færdig som popsanger. I stedet leveres alle mulige andre forklaringer på den liberale misére:

”De vil have os til at tro, at de egentlige problemer ikke skyldes den identitetspolitiske propaganda i sig selv samt korruption og russisk-amerikanske forsøg på at splitte EU, men snarere dårligt fungerende internationale institutioner, åbne grænser mellem EU-landene og den liberale ordens fallit i al almindelighed.” (140-141)

Hun har med garanti ikke læst Adam Wagners bog ”Danskhed i middelalderen” (2015), der dokumenterer, hvor langt den danske, nationale bevidsthed går tilbage, og som falder fint i hak med den pensionerede historiker Uffe Østergaards udmelding om nødvendigheden af at lave et ’Fort Europa’. Hun foretrækker klart historikerens tidligere EU-venlige analyser.
   Ej heller kan forfatteren have kigget særlig dybt i Anna Libaks bog om populisme, der ellers nok kunne have tilføjet et par facetter til Winds endimensionale brug af begrebet.

Nok et par punktnedslag med efterfølgende kommentar:

”Vi må insistere på vores ret (og pligt) (…) til at kunne tænke og forske frit på universiteterne”. (s. 23)

Kommentar: Der foregår IKKE en fri forskning inden for humaniora og samfundsfag på danske højere læreanstalter. Pensum lider af socialkonstruktivistisk slagside, og går studerende – og lærere – op imod den herskende diskurs, falder der sanktioner, fx udgrænsning af ’det gode selskab’. Bare den tilbagevendende brug af ordet ’narrativ’, viser, hvor (ubevidst?) påvirket Wind er af lingoet / den dominerende diskurs i Akademia.
   Hendes tro på, at de etablerede medier i EU-landene er frie – i modsætning til hadeobjektet Ungarn – er også nærmest rørende i al dens naivitet.  Fordi Wind selv har uhæmmet adgang til mainstreammedierne.

”(…) Orbán – indrømmet – meget åbent har erklæret krig mod muslimske immigranter for at beskytte de såkaldt kristne værdier (…)” (s. 30)

Kommentar: De er ikke ’såkaldte’. De ER kristne værdier. 

Det har været en hård nyser
Det har været hård nyser at læse denne bog grundigt, fordi Marlene Wind i både person og skrift inkarnerer næsten alt, hvad jeg forsøger at give modstand: Globalisme, det grænseløse samfund, den selvbestaltede EU-adel og hele EU-bureaukratiet, der tjener milliarder på systematisk at nedbryde (tidligere) suveræne nationalstater, det liberale utopi-projekt løsrevet fra alle rødder i det lokale og partikulære (fædrelandet), ideologiske forskere, der optræder som neutrale eksperter, foragten for patriotisme m.m.    

Alligevel giver jeg bogen fire stjerner, fordi kampskriftet er så suverænt eksemplarisk for, hvordan den liljehvide elite tænker – og ikke tænker. Lige til at slå op i. Og så altså suppleret med at Wind HAR fat i væsentlige pointer, jf. ovenfor.

Lidt paradoksalt er det, at bogen sandsynligvis vil komme til at føje spot til skade i forhold til Marlene Winds mission, fordi den ned i detaljen afslører, at selv om hun kender sine modstanderes argumenter, besidder hun ikke spisegrej til at forstå dem.

______________________________________________________________

Marlene Wind er professor i statskundskab ved Københavns Universitet med speciale i europæisk ret og politik. Hun er fast klummeskribent på Berlingske og optræder som ekspert i danske og internationale medier.

(Anmeldelsen har været bragt i Den Korte Avis d. 18. marts 2020)