(Foto: Fremmedarbejder i USA. Lavere skatter og dermed også forbrugerpriser gør, at det der lettere kan betale sig for indvandrere at arbejde)
I flere år har den politisk korrekte, venstreradikale elite bildt danskerne ind, at ikke-vestlige udlændinge vil blive en gevinst for Danmark, fordi de er veluddannede. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at det er en lodret løgn.
Af André Rossmann
Venstreradikale universitetsprofessorer, forskere, debattører, politikere og andet godtfolk gør alt hvad de kan for at misinformere og undertrykke politisk ukorrekte informationer om ikke-vestlig muslimsk indvandring. Tidligere har jeg skrevet om, at danske forskere, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og deres redelighed bliver draget i tvivl. Nu er det langt om længe kommet dokumentation for, at ikke-vestlige indvandrere, herunder især syrerne, ikke er så veluddannede som påstået af den venstreradikale elite.
Ifølge den myte, som de venstreradikale møjsommeligt har opbygget i de senere år, kan de veluddannede ikke-vestlige indvandrere ikke undgå at blive en gevinst for dansk økonomi. Blandt de venstreradikale kendisser, der har udbredt denne myte, er erhvervskvinden Stine Bosse, den administrerende direktør for Grundfos, Niels Due Jensen, den tidligere integrationsminister Manu Sareen og arbejdsmarkedsforskeren Henning Jørgensen. De har alle postuleret, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere, som ville spare staten kæmpe beløb, hvis de kom i beskæftigelse.
En ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed rammer en pæl igennem myten om de syriske flygtninges høje uddannelsesniveau. Påstanden om, at de skulle være veluddannede, er ikke andet en lodret venstreradikal løgn. Undersøgelsen dokumenterer sort på hvidt, at syrernes uddannelsesniveau ikke alene er langt lavere end gennemsnittet i Danmark, men at det er også lavere end gennemsnittet hos indvandrere fra lande som Tyrkiet, Irak og Pakistan.
Realiteterne omkring ikke-vestlige flygtninges uddannelsesniveau har været kendt længe. I 2015 har TV2 Nyhederne således spurgt 634 nyankommne ikke-vestlige flygtninge over 18 år, om de kan læse og skrive med det latinske alfabet, altså det alfabet vi bruger i Europa. 70 pct. af flygtningene har svaret, at det kan de ikke. Spørgerunden har desuden vist, at 7 pct. aldrig har gået i skole og 16 pct. har gået i skole i fem år eller mindre. Mainstream medierne har imidlertid gjort alt for at undertrykke disse politisk ukorrekte tal.
Det er klart, at hvis man ikke kender det latinske alfabet, så er det ekstrem vanskeligt at lære dansk, hvilket er forudsætningen for, at man kan klare sig på en dansk arbejdsplads og forstå de sammenhænge, man skal indgå i. Langt de fleste af de adspurgte i TV2 Nyhedernes undersøgelse kunne kun læse og skrive i det alfabet, der bliver brugt i deres respektive hjemlande. I Eritrea er sproget hovedsageligt tigrinsk, i Syrien er det arabisk, og i Afghanistan er det dari eller pashto.
Lærere, der underviser i analfabetklasser på sprogskoler for flygtninge, siger, at det er op ad bakke at lære flygtninge, der i forvejen aldrig har gået i skole, og som ikke har kendskab til det latinske alfabet, at tale og skrive dansk. Det siger sig selv, at når udgangspunktet er nul års skolebaggrund, så er det et meget stort bjerg, flygtningene skal bestige. Vores arbejdsmarked er jo gearet sådan, at hvis man skal have et ufaglært job, så skal man både kunne læse og skrive.
Selv om 16 pct. af de syriske indvandrere ifølge Rockwool Fondens undersøgelse har en eller anden form for kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, kan man have sine tvivl om, hvorvidt de syriske uddannelser indholdsmæssigt og niveaumæssigt svarer til de danske. Det kan således meget vel tænkes, at en syrisk videregående uddannelse svarer til dansk studentereksamen.
Det korte af det lange er, at danske politikere har importeret tilbagestående stammefolk og gedehyrder, som lige nu koster 33 mia. kr. om året, og som ikke kan undgå at belaste de offentlige kasser i flere årtier fremover. Det er ikke kun flygtninges lave uddannelsesniveau og analfabetisme, der er en barriere, når det gælder deres integration i det danske samfund. Det er det danske sprog også, da det betragtes som værende et af de sværeste sprog i verden. Kombinationen af rundede læber med vokaler udtalt fremme i munden findes nemlig ikke på ret mange andre sprog og gør udtaletilegnelsen særdeles vanskelig for udlændinge, især dem uden uddannelse og sprogtalent.
Undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har en gang for alle slået fast, at det varer meget længe, før ikke-vestlige indvandrere bliver en gevinst for Danmark. De førende danske økonomer med overvismand Michael Svare i spidsen har ved flere lejligheder konkluderet, at det ikke vil være muligt at tage et grundlæggende livtag med de problemer, som indvandringen fra ikke-vestlige lande medfører. Udfordringen er ganske enkelt, at den jobparathed og de kvalifikationer, de ikke-vestlige analfabeter med flygtningebaggrund typisk har, ikke er dem, der efterspørges på det danske arbejdsmarked.