(Foto: Ikke-vestlige migranter og indvandrere på tysk sprogskole. Kun 2,8 procent af de 1,2 millioner migranter der kom til Tyskland i 2015-2016 havde job i december 2016)
En anonym tænketank har bedt Herlev Kommunes borgmester om at afklare, hvordan vi får flere ikke-vestlige flygtninge i job. Resultatet blev den sædvanlige DA-LO sang, der handler om at bevare de nuværende strukturer på arbejdsmarkedet intakte.
Af André Rossmann
Med tanke på vores fallerede uddannelsessystem, som udklækker uvidende halvstuderede røvere, kan det undre, at så lille et land som Danmark har så mange tænketanke, der mener at kunne tænke store tanker. Måske er det på tide at give de danske tænketanke et grundigt eftersyn. I Pennsylvania Universitets 2016-rangliste over verdens førende tænketanke er det kun det danske DIIS, der er blandt de 10 bedste tænketanke på området International Development. Ud af Danmarks ca. 35 tænketanke var det i 2014 kun DIIS, Cepos, Baltic Development Forum og Copenhagen Consensus, som overhovedet nåede til ranglisten.
Lige siden 1998, hvor Danmark under Nyrup-regeringen fik den første, samlede integrationslov, der fastslog, at flygtninge og indvandrere skal blive ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med danske statsborgere, har det under samtlige regeringer været et mantra, at flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet. I dag kan selv de mest naive venstreradikale reptilhjerner se, at hvis tilstrømningen af tilbagestående stammefolk fra Mellemøsten og Afrika, som erfaringsmæssigt har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, fortsætter i nuværende tempo, vil det få særdeles negative konsekvenser på de offentlige finanser.
Jeg har tidligere peget på, at arbejdsmarkedets parter aktivt modarbejder integrationen af ikke-vestlige flygtninge. Den fortælling, som både DA og LO turnerer med, er, at integrationsindsatsen kan blive en succes, uden at man disrupter arbejdsmarkedets nuværende struktur og slipper løndannelsen fri. Nu er det Axcelfutures’ tur at markedsføre DA’s og LO’s agenda. Da den knapt så tænksomme tænketank åbenbart mangler analytiske kompetencer in-house, har man hyret Herlev Kommunes borgmester Thomas Gyldal Petersen (TGP), som i Axcelfutures’ optik er den store tænker, der har nøglen til en vellykket integration.
TGP, som er formand for en arbejdsgruppe under Axcelfuture, er kommet med 17 forslag til, hvordan halvdelen af de 19.000 nytilkomne flygtninge, som er under det særlige integrationsprogram og uden job, kan få arbejde. Herunder et forslag fra Anders Ladekarl, som er generalsekretær for Røde Kors, om at afklare flygtninges kompetencer allerede i asylfasen, selv om der ikke er noget at afklare – Rockwool Fondens seneste undersøgelse har nemlig dokumenteret, at de ingen kompetencer har. Samt et forslag fra Dansk Supermarked om mere erhvervsrettet danskundervisning, selv om det for alle tænkende mennesker må være en gåde, hvordan folk uden uddannelse og kendskab til det latinske alfabet overhovedet kan lære dansk. Ifølge medierne henviser Axcelfutures’ analyse til fakta og tal, som er velkendt i forvejen, og anbefaler de klassiske tiltag fra DA’s og LO’s værktøjskasse, der aldrig har virket.
TGP’s og Axcelfutures konklusion er, at alle aktørerne skal oppe sig. Analfabeter med nul uddannelse skal lære erhvervsrettet dansk. Kommunerne skal være bedre til at aktivere på trods af, at deres egentlige interesse er at klientgøre flygtninge og dermed beskytte egne jobs. Og virksomhederne skal ansætte flere ikke-vestlige flygtninge, selv om de hellere vil ansætte østeuropæere med de rette kvalifikationer. Analyser viser, at kun 16 pct. af virksomhederne har planer om at ansætte en flygtning, og praktikkonsulenter over hele landet oplyser, at virksomhederne fravælger elever på baggrund af etnicitet.
Summa summarum er de 17 forslag fra TGP/Axcelfuture gammel og velment, men virkningsløs vin på nye flasker. Forslagene handler i bund og grund om at få flere flygtninge i job ved at optimere de eksisterende strukturer og systemer. Ser vi tilbage i historien, er der blevet vedtaget et væld af lignende velmente planer, som har skullet bringe flygtninge og indvandrere i ordinær beskæftigelse – uden de store resultater. Vi har i løbet af de sidste 30 år vedtaget et hav af pakker med støtteordninger som intensiv danskundervisning, løntilskudsjob, virksomhedspraktik, jobtræning, jobrotation, lærlingeaftaler, mentorordninger, IGU-forløb og nyttejob. Samt ekspertudvalg og tænketanke. Men lige meget har det hjulpet. Forvent derfor fortsat massiv arbejdsløshed blandt de ikke-vestlige indvandrere og dermed flere regninger til samfundet og dine børn.