Af Kaj Mieritz, journalist.
Lars Bjørknæs, stifter af og redaktør på Journalista.dk, har skrevet en håndbog om, hvordan man trænger igennem de offentlige myndigheders tavshedsmur. “Lev Mette” hedder den. Og titlen refererer især de dokumenter, der bliver væk, når man søger aktindsigt i statsministerens forhold.
Lars Bjørknæs er en underlig fugl i de danske medier. Han er jurist og markeds-økonom af uddannelse, men har valgt den undersøgende journalistik som sit arbejdsfelt. Han har skabt sit eget medie, Journalista.dk, hvori han afdækker politikeres og embedsmænds misbrug af skatteydernes penge.
Det gør han ved at søge om aktindsigt i f.eks. politikeres eller embedsmænds restaurationsregninger eller deres såkaldte studierejser. Han holder simpelthen øje med de områder, hvor det er nemt lige at betale for egne behov med kommunens eller ministeriets kreditkort.
Denne praksis har resulteret en lang række afsløringer i de senere år, alle dokumenteret med bilag, så læserne selv kan kontrollere fakta. Det var således dokumentationen fra Journalista.dk, som i 2015 resulterede i skandale-sagen omkring Vejle Havns bestyrelse. Journalista.dk kunne dokumentere bestyrelsens brug af privatfly, dens store alkoholforbrug, og dens udlandsrejser med minimalt fagligt indhold. Det endte med politianmeldelse, ransagning af private hjem og endelig en dom til havnechefen for mandatsvig.
Som jurist ved han noget om forvaltningsret, og den viden bruger han til at søge aktindsigt i f.eks. en kommunes repræsentationsomkostninger. Det gik nogenlunde let for nogle år siden, men de offentlige myndigheder gør sig i stigende grad umage for at hindre Bjørnnæs – og sikkert også andre journalister – i at få udleveret det ønskede materiale.
Og specielt under Mette Frederiksens regering er der sket en voldsom stramning af modstanden mod at udlevere aktindsigter. Bjørknæs skriver især om besværlighederne i stats- og sundhedsministerierne, som aldrig overholder den lovpligtige 7 dages svarfrist, men udsætter og udsætter svarene til der er gået måneder og halve år. Og embedsmændene – måske efter politiske ordrer – er lige glade med, at Ombudsmanden klart har fastslået, at den gældende praksis er ulovlig.
Topmålet af modstand har Lars Bjørknæs været ude for, når han har søgt aktindsigt i forhold som vedrører statsminister Mette Frederiksen. Så forsvinder de bilag, han søger aktindsigt i, pludseligt. Embedsmændene er ikke i stand til at lokalisere dem.
En af Mette Frederiksen-sagerne handler om en lille bygning, som er opført på Mette Frederiksens private grund i Værløse i Furesø Kommune. Det er en lille bygning, hvor PET holder til for at sikre, at der ikke sker statsministeren noget. Lars Bjørknæs bad Furesø kommune give ham aktindsigt i de byggesager, der måtte være på Mette Frederiksens ejendom. Svaret lød: “Du har søgt aktindsigt i ansøgninger om tilladelse til nybyggeri, renoveringer mv. på xxxxxx (Mette Frederiksens adresse overstreget) igennem de seneste 5 år. Vi kan se, at der ikke er nogen byggesager på adressen og kan derfor ikke give dig aktindsigt”.
Efterfølgende kom embedsmanden i Furesø kommune åbenbart i tanker om, at der måske alligevel havde været byggesager vedrørende Mette Frederiksens ejendom, men at man bare ikke kunne finde dem.
I et nyt svar fra samme embedsmand i Furesø kommune hedder det nu:
“Vi sendte dig en mail den 21.juli om, at vi ikke havde nogen akter på adressen xxxxx (Mette Frederiksens adresse). Du spurgte så efterfølgende, om det skal forstås, at barakken/skuret/beboelsesvognen e.l., der er opført formentligt af PET, er sket uden fornødne tilladelse? Vi har her i teamet spurgt de forskellige kollegaer, om de kender til noget, og fandt frem til, at der har været og givet tilladelser til nogle byggesager på adressen.”
Men selve de aktstykker, Bjørknæs bad om (og har krav på at få udleveret) kom aldrig for dagen.
Det samme skete, da Bjørknæs bad om aktindsigt i Mette Frederiksens optagelse på master-uddannelsen i Afrika-studier på Københavns universitet: Det vigtige dokument var pist væk.
Mette Frederiksen færdiggjorde i 2007 sin bachelor i administration og samfundsfag ved Aalborg Universitet. Samme år startede hun på master-uddannelsen på KU, som hun afsluttede i 2009. Mastergraden kan enten erhverves som fuldtidsstudie på et år eller som deltidsstudie på to år. Mette Frederiksen valgte deltidsmodellen.
Og begyndte på studiet i 2009 – altså samme år, som hun fik bachelorgraden i Aalborg. Det er her, det bliver interessant. For ifølge reglerne for optagelse på studiet, kan det kun ske, hvis ansøgeren har haft to års erhvervserfaring efter sin bachelorgrad.
Det kan Mette Frederiksen af indlysende grunde ikke have, så derfor bad Lars Bjørknæs Københavns Universitet om aktindsigt i optagelsesproceduren ved Mette Frederiksens Afrika-studier.
I svaret fra KU hedder det bl.a.: “…vi har forstået, at du er interesseret i dokumenter, hvoraf det fremgår hvem der i 2007 havde ansvar for den faglige vurdering af ansøgere til masteruddannelsen tilrettelagt som fleksibelt forløb på Center for Afrikastudier. Universitetet har nu gennemgået journalsystemet for akter, som kunne være relevante for sin anmodning om aktindsigt. ……Vores undersøgelser har vist at universitetet ikke er i besiddelse af akter, der indeholder oplysninger herom.”
Lev Mette er også en håndbog i at bedrive aktindsigt. Den del af bogen er lidt nørdet for almindelige læsere, men sikkert brugbar for andre journalister.
Det seneste kneb, Bjørknæs har fundet på, når han løber mod muren i administrationen, er at offentliggøre navnet på den sagesløse embedsmand, som gang på gang sender ham udsættelserne i de aktindsigter, han har bedt om. Det bryder embedsværket sig ikke om, så det har flere gange sat skub i sagsbehandlingen.
(Anmeldelsen har også været bragt på Den Korte Avis.)