ANDREW TATE: DE ØNSKER AT SLÅ MIG IHJEL

Tate
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard. 

På et ret tidligt tidspunkt – før Andrew Tate blev verdens næst-mest googlede mand – blev jeg opmærksom på ham via den amerikanske manosphere, hvor jeg følger bl.a. Better Bachelor, Rich Cooper og Rollo Tomassi.
Tomassi har af forskellige grunde et horn i siden på Jordan Petersons datter Mikhaila Peterson, og uden at gå i detaljer kommenterede han på et tidspunkt på, at Mikhaila mødtes med Andrew Tate i Rumænien.  

Det var første gang, jeg stødte ind i navnet på den i dag 36-årige tidligere champion i kick-boksning. Det næste, der skete, var, at en af NewSpeeks hjælpere gjorde mig opmærksom på en video med Tate.
Jeg lyttede til den og tænkte: Hold da op for en mand med storhedsvanvid. Og skal kvinder andet her i verden end at sutte pik (pardon, my French) og have middagsmaden klar? Total macho – på den dårlige måde – for jeg holder uendeligt meget af stærke, handlekraftige mænd, der også ejer evnen og styrken til at sætte kvinder på plads, når vi fortjener det. Og det gør vi som bekendt med jævne mellemrum! 

Men så her et halvt år senere – efter at have fulgt Andrew Tate tæt siden og senest brugt godt fire timer på at lytte til dels en samtale med Rob Moore , dels Piers Morgans interview med Tate, lægger jeg mig fladt ned: 

Andrew Tate er det tætteste, jeg i dag kommer på kategorien ’ridderen på den hvide hest’ – og ja, jeg ved godt, at han netop – ulykkeligvis – er konverteret til islam, og den sag kommer jeg til. 

Først introerne til de to interviews:  

Andrew Tate Reveals Who Controls The World & The Truth About Freedom of Speech

The controversial Andrew Tate has been dubbed the most hated man in the world, being called everything from a misogynist to an internet idol and is the 3rd most googled person of 2022! 

He joins Rob in the craziest series of episodes he has ever done, to talk frankly and openly about a whole host of topics. In this first instalment, they discuss business, women and who really controls the world we live in.  

***

Andrew Tate vs Piers Morgan | The Full Interview 

Controversial social media figure Andrew Tate joins Piers Morgan Uncensored for one of the most anticipated interviews of the year. Piers wanted to find out who the real Andrew Tate is after ‘King of Toxic Masculinity’ was de-platformed from social media for his inflammatory views. In this full length, uncut and uncensored talk they discuss love, marriage, mental health, fame and much, much more. 

***

Sjovt, som de mennesker, der siger sandhederne, altid skal etiketteres som enten kontroversielle eller skingre – i det omfang de ikke betegnes som konspirationsteoretikere.   

Hvad er det så, Andrew Tate siger, hvor jeg ikke kan få armene ned: 

  • Først og fremmest: Han har fuldstændigt gennemskuet the Great Reset med bl.a. Rotschild, Kill Gates, Satan Klaus m.fl som dukkeførere. Han ved præcist, hvad der foregår, og hvad Mr Global & the psyops har gang i. 
  • Han ved, at han risikerer at blive likvideret – som så mange andre indflydelsesrige personer, der har givet globalisterne modspil – fordi hans påvirkning af først og fremmest unge mænd er massiv.
    Alligevel trækker han sig ikke.
    Mr Global har indlysende først forsøgt at bestikke ham. Da det ikke lykkes, sætter ’kulten’ gang i en koordineret defamerings-kampagne, så han bliver smidt af alle sociale medier.
    Tate er klar til det forventede angreb, har set faren i øjnene og taget sine forholdsregler.  (Det kan han, fordi han er en intelligent mangemillionær og har et stort netværk at trække på). Derfor har kulten heller ikke kunnet lukke munden på ham. Endnu! For han er helt på det rene med, at ’de’ gerne vil slå ham ihjel. 
  • Ytringsfrihed er helt afgørende. 
  • Han er noget så sjældent som modig, vel vidende hvilke gigantiske psykopater han er oppe imod. Det bringer ham i liga med folk som Robert F. Kennedy Jr., Vernon Coleman, Mike Yeadon og Peter McCullough. 
  • Han er biologist. Der er grundlæggende forskel på mænd og kvinder. 
  • Han siger sandheden / sandhederne, også selv om han får ørerne i maskinen.
  • Han stiller op til interview hos Piers Morgan, der qua sin rolle sidder med alle kortene på hånden – og ikke bare spiller lige op, men får på lange stræk afvæbnet den selvfede, narcissistiske studievært.  
  • Han afviser enhver offerrolle. Hans ord til tabermænd: Se at komme i form og få dig en six-pack – i stedet for at ligge på sofaen og have ondt af dig selv. 
  • Depression som diagnose er behæftet med usikkerhed. Psykofarmaka / medicin har – med visse undtagelser – fanden skabt og tjener et eneste formål: Medicinalindustriens profit. 

Jeg kunne fortsætte med flere punkter, men stopper her. Lyt selv til ham og vurder hans argumentation. Ignorer hans skryden – han har faktisk noget at have den i! 

Andrew Tate & islam
Hvordan pokker kan Andrew Tate, bosat i det kristne Rumænien (skønt land, kan anbefales som rejsemål!), finde på at konvertere? 

Han har været et stykke tid undervejs, og selvfølgelig er det afgørende at høre hans egne begrundelser frem for at jeg skal lege Besserwisser.
Men lidt vil jeg nu alligevel! 

Fordi Andrew Tate er en stærk mand, identificerer han sig med andre stærke mænd, der er autoriteten i familien. Her kan han ikke mindst spejle sig i muslimske mænd. I islam er manden pr definition familiens overhoved, hvis rolle er at forsørge og beskytte kvinder og børn. (Og nej tak, jeg behøver ikke at blive belært om, at virkeligheden ofte er en helt anden. Jeg har været islamkritiker i mere end 20 år).  

Den klare kønsopdeling mellem mænd og kvinder harmonerer med Andrews opfattelse af naturens orden. 

Inden for islam kan Andrew blive en del af et broderskab af mænd, der giver propaganda-konstruktionen ’toxic masculinity’ fuck-fingeren. Og det kan enhver med sin sunde fornuft i behold forstå er en attraktion i sumpen af feminiserede mænd i Vesten. Det bliver stadig sværere at finde ’rigtige mænd’, der ikke har kvinder, børn og følelser som det primære omdrejningspunkt, men egne projekter.   

Endvidere er spørgsmålet, om han til trods for sin rigdom har følt sig set og anerkendt i de kredse, hvor han gerne ville ses og anerkendes? Den anerkendelse og respekt får han utvivlsomt i et muslimsk broderskab. Jeg kender ikke svaret. 

I parentes bemærket er jeg holdt op med at se Vild med dans, efter programmet gik woke: Kvinde danne par med kvinde, mand med mand og seneste skud på stammen – den mandlige vært iført øreringe, der er en ren øjebæ.
Næh tak, må jeg be’ om Steve McQueen i ”Getaway”, Brad Pitt i ”Troja” og James Bond i ”Casino Royale”.  

Kristendommen er i Andrews optik en taberreligon. Repræsentanterne for kristendommen har solgt ud i Vesten, udvandet evangeliet, jf. fx den danske folkekirke overfyldt med kvindelige SF-præster m/k mere optaget af at politisere med røde emner fra prædikestolen end at forkynde. 

Andrew Tate ved ikke ret meget om helligskrifterne
MEN, for der er et klart men: Andrew Tate melder også ud, at han ikke ved ret meget om helligskrifterne, og min vurdering er, at når han for alvor får sat sig ind i Koranen og Hadith og islams 1400-årige historie – hvor blodige grænser er et kendetegn og kvindeundertrykkelsen massiv – får han kolde fødder. Ikke officielt, forstås – for vi ved jo, at frafald vil gøre ham til jaget vildt – men privat.  

Jeg er meget, meget ked af, at Andrew Tate er konverteret. Men den omstændighed forhindrer mig ikke i at være fuld af respekt for, at han har taget handsken op i kampen mod den globalistiske kult, velvidende at det mest sandsynlige er, at han kommer til at betale den højeste pris. 

Del artiklen her: