UDE- OG INDEKLIMA

Climate
Del artiklen her:

Af Morten Uhrskov Jensen & Lone Nørgaard

»Min pik i din mor!«, »Æd lort!«

Nogle vil måske tænke, at det er citater fra den nys overståede valgkamp, hvor særligt en kandidat blev berygtet for sin sprogbrug. Imidlertid er de ømme ord hentet fra en tre år gammel artikel i Berlingske, som omhandler en ph.d.-afhandling om nydanske skolebørns brug af arabisk i skolen. Det er altså også efter dette valg hverdag for mange danske børn og lærere, at de skal finde sig i den slags.

Klimaet vandt

Imidlertid vandt klimaet i valgkampen, både ude- og indeklimaet. Der kommer en løsning for temperaturstigningerne i 2030, og indeklimaet i størstedelen af det nyvalgte folketing har det rigtig godt. Det gælder også i den nye regering og dens parlamentariske grundlag, der fejrer et aftalepapir, som emmer af gode viljer. Her lægges der bl.a. meget vægt på børns vilkår, både de indfødte, de integrerede og de u-integrerede, for Mette Frederiksen er børnenes statsminister, det skal der ikke herske tvivl om.

Men hvordan ser fremtiden ud for de børn, der skal behandles humant og i øvrigt have flere pædagoger, så institutionslivet føles mere hjemligt og trygt?

Rasmus Paludan har sat fingeren på et ømt punkt

Uanset hvordan man vender og drejer det, så har Rasmus Paludan sat fingeren på et ømt punkt, nemlig om politiet kan hævde sit voldsmonopol i udvalgte dele af Danmark. Det kan politiet ikke. En dag mødte Paludan op på Bøgetorvet i Vollsmose og gjorde ikke andet end at stå der. Det måtte han ikke for de lokale. Politiet ankom på cykel (sic!) og havde ikke helt let ved at holde gemytterne nede så tilstrækkeligt længe, at Paludan kunne komme i sikkerhed i sin bil. Og hvordan forklarer man balladen, hvor Paludan ikke har været? De kan jo lave ballade helt af sig selv, vore nye landsmænd, og det er ikke noget nyt.

Der var dengang i 2002, hvor Moses Hansen ville bære et kors gennem Nørrebro. Han hånede ingen, han bar kun vidnesbyrd om Ham, som blev hånet helt ind i døden, men optøjer blev der. Der var også dengang i 2008, da flere byer stod i brand i visse kvarterer. Der var undskyldningen vist, at vore nye landsmænd manglede klubhuse og derfor kedede sig i ferierne. Og så krænkede politiet dem ved hele tiden at være efter dem. Eller i 2009, hvor der var ballade i Palads-biografen. Her havde ingen hånet, der blev bare fejret Ramadan. Og så er der de små historier, som pressen for længst er holdt op med at skrive om: Uroligheder i retssale, hvor dommen går den dømte imod, folk, der bliver overfaldet, hvis de kommer til at køre ind i et »forkert« kvarter. Find selv på flere eksempler.

Morten Østergaard har betjent sig af patron-klient-systemet

Efter valgkampen har der åbnet sig nye perspektiver, for det har vist sig, at Morten Østergaard under sine besøg i de udsatte områder har betjent sig af patron-klient-systemet og dermed sikret sit parti mange stemmer dér. Det Radikale Venstre er blevet anbefalet fra diverse imamers prædikestole, og sådan kan der jo være en fordel ved at importere sine vælgere. Det modsatte kan slet ikke komme på tale, for det er jo ondt.

En grådkvalt Mette Frederiksen fortalte således under en af afslutningsdebatterne, hvordan små børn var kommet til hende og spurgt hende, om de og deres familier skulle sendes hjem, for det sagde Paludan. Og Mettes svar var »nej«. Det er en ærlig sag at mene det, men man kunne måske forvente af en vordende statsminister, at hun har så meget udsyn, at hun f.eks. kan se over Øresund. Her sender man ingen hjem med det resultat, at man kan færdes tryggere i lande som Iran og Ukraine end i Sverige.

Børnenes statsminister skylder os svar

Børnenes statsminister skylder os altså svar på, hvordan hun fremover vil beskytte etnisk danske børn i at blive ydmyget af deres arabiske kammerater, og hvad hun vil sige til de mange danskere, der er blevet udsat for uprovokeret vold, når tilstrømningen ikke kan vendes?

Og hun skylder os svar på, hvornår hun vil gøre det klart for de radikale, at de ingen adkomst har til at ødelægge Danmark med deres vanvidspolitik. For det er det mærkelige ved udfaldet af denne valgkamp: Migrationen synes at være en naturlov, der ikke kan ændres, mens klimaet kan reddes.

Sådan hænger det jo ikke sammen, og et godt råd til politikerne ville være, at de skulle bruge deres kræfter på det, der rent faktisk kan ændres mens tid er. 

Del artiklen her: