UDDANNELSE OG IQ

library

Af Gunnar Jacobsen

Hvorfor klarer nogle indvandrergrupper sig dårligt i vort uddannelsessystem?

Der er ganske tankevækkende at følge den løbende debat om, hvordan efterkommere af indvandrere klarer sig i vort uddannelsessystem. Hvad enten man ser på hvad der kommer at tilkendegivelser fra universiteterne, Rockwoolfonden eller f. eks. alle indlæg på JPs debatside på nettet, så er der én ting, som slår mig: hvorfor er der ikke en eneste gang nogen, der prøver at forstå, hvorfor efterkommerne klarer sig sådan som de gør. Og her mener jeg ikke proximate explanations, men ultimate explanations.

Uden for vor eget lille kongerige findes der faktisk også en verden, hvor forskere indgående har befattet sig med disse emner, herunder søgt en (ultimate) forklaring på forskelle i befolknings-gruppers præstationer. Men formentlig vil mange af ideologiske grunde ikke inddrage den del af forskningen, der vover at påpege, at intelligens kan have noget at gøre med, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Ikke at IQ er den eneste faktor, der afgør ens succes med hensyn til uddannelse, men alt tyder nu på, at IQ spiller en endog meget stor rolle. Og som det nok vil være de fleste bekendt, bestemmes en persons IQ  ganske meget af ens gener. Det får nok mangt en politisk korrekt til at stejle, men sådan er det nu engang efter alt hvad vi ved.

Værre bliver det, når man som forsker undersøger, om der er forskel på de forskellige etniers gennemsnitlige IQ. Det går nok an at sige, at Ashkenazis klarer sig bedre end de fleste på grund af deres overgennemsnitlige IQ, men antyder man, at der findes etniske grupper, der har en lav gennemsnitlig IQ, ja så risikerer man at blive kaldt grimme ting. Heldigvis er der nogle få forskere, der ikke har ladet sig afskrække af at undersøge det spørgsmål, endog ganske grundigt. Man har så forsøgt at stemple de pågældende som racister eller andet grimt, hvilket resulterer i, at næsten ingen tør befatte sig med deres værker.

Det er langt fra første gang i videnskabens historie, at noget sådant sker – homo sapiens er langt fra så rationel, som det selv tror. Tværtimod er det vore emotioner, der i vid udstrækning styrer vor forstand. Prøv at se Gerhard Roth: „Persönlichkeit, Entscheidung und Verhalten. Warum es so schwierig ist, sich und andere zu ändern”,  2007. Vil man gravere dybere i disse problemer, så kan jeg anbefale David C. Geary: „The Origin of Mind – Evolution of Brain, Cognition, and General Intelligence”, 2005. Har man læst disse to bøger eller noget tilsvarende, vil det ikke være vanskeligt at begribe, at forkellige populationer gennem årtusinder har udviklet sig ganske forskelligt, herunder også der hjerner og dermed forstand. Det er der som sagt nogle få forskere, der har dristet sig til at se nærmere på. En af dem er Richard Lynn. Se f. eks. hans „Race Differences in Intelligence: An Evolutionary Analysis”, 2006. Tankevækkende, at hans mange arbejder aldrig nævnes I den danske debat.

Så det korte af det lange er: Man kan ikke forvente, at de pågældende efterkommere af indvandrere vil klare sig bedre end de faktisk gør, i al fald ikke, hvis vi taler om dem fra muslimske lande eller subsahara. Deres gennemsnitlige IQ ligger signifikant under vor egen befolknings gennemsnit. Konsekvensen heraf er indlysende: I takt med at de pågældende befolkningsgrupper udgør en større og større andel af befolkningen, vil gennemsnittet af vor befolknings IQ niveau falde. Hvad det vil betyde for vor nations fremtid, behøver vel ingen nærmere forklaring.

Gunnar Jacobsen, lektor emer.