ET AKADEMIA I FRIT FALD?

brain

Af Kåre Fog, biologisk konsulent, lic. scient og Lone Nørgaard, lektor, cand.mag

Selektion af viden om mænds og kvinders hjerne

JP bringer d. 19.5 en artikel om mænds og kvinders hjerne forfattet af Gina Rippon. Hun præsenteres som Englands førende forsker på området og er aktuel med bogen “The Gendered Brain”.
   Rippon er nu ikke så førende som påstået og har fået både ros og ris, men det gode ved bogen er, at den fremlægger resultaterne af en mængde videnskabelige afhandlinger. Det dårlige, at disse afhandlinger er selektivt udvalgt. 
  Et eksempel: Piger klarer sig i gennemsnit dårligere til avanceret matematik, end drenge. For at forklare forskellen introducerer Rippon begrebet “stereotyp-trussel”. Det er en stereotyp forestilling, at piger er dårlige til matematik, og når pigerne får det selvbillede, påvirkes deres præstation negativt. Men, skriver Rippon, hvis man manipulerer på passende måde med den truende forestilling, kan man få kønsforskellen i matematik-evner til at forsvinde.
  Virkeligheden er en anden.

Der er foretaget mange undersøgelser af stereotyp-truslen. Nogle viser en stor effekt, nogle viser nul effekt, og nogle viser en modsatrettet effekt. En sammenfatning af alle undersøgelserne viser, at i gennemsnit er effekten af truende stereotype forestillinger på dette område ganske lille – så lille, at den ikke er statistisk sikker. Det forhindrer ikke, at NOGLE af undersøgelserne viser en ret stor effekt – men andre viser det modsatte. Og hvad gør så Rippon? Hun omtaler udførligt et par af de undersøgelser, der viser stor effekt, og forbigår alle de andre.
   Mænd har i gennemsnit betydeligt bedre opfattelse af rumlige forhold end kvinder. Det omtaler Rippon og siger, at forskellen kan afhjælpes med træning, så kvinder kan nå op på mænds niveau. Hun forbigår ”bare”, at hvis mænd og kvinder træner lige mange timer og lige intensivt, så bevares mændens forspring uformindsket.
  Vi får at vide at drenge/mænd, der bruger meget tid på videospil, har relativt god rumopfattelse. Rippon mener, at det er videospillene, der giver den gode rumopfattelse. Hun ignorerer helt en anden forklaring: Hvis man i forvejen har god rumopfattelse, er det sjovere og mere tillokkende at spille videospil.

I artiklen omtales en analyse af hjernescanninger udført af et hold ledet af Daphna Joël. Den analyse nævnes som “det sidste søm i ligkisten” ved begravelsen af gammeldags forestillinger af køn. Vi hører ikke meget om, at Joëls analyse er kritiseret stærkt af mange andre.

Spørgsmålet er: Kan man ud fra nogle træk ved hjernen se, om den hjerne er mandlig eller kvindelig? En analogi: Kan man ud fra nogle træk ved et ansigt se, om det ansigt tilhører en mand eller en kvinde? Folk vil nok mene, at i langt de fleste tilfælde, kan kønnet aflæses ud fra ansigtet. Men spørg så hvordan? Hvad er det for bestemte træk, der viser, om det er en mand eller en kvinde? Det kan man sjældent svare på. Man vurderer det ud fra en kombination af mange små detaljer. Der er ikke nogen bestemt enkelt detalje, der alene giver svaret. Men det var det, Joël forlangte af sine hjernescanninger: Der skulle være bestemte enkelte detaljer, der helt i sig selv alene kunne afgøre kønnet, og det var der ikke. Hendes konklusion: Hjerner kan ikke opdeles i to grupper: Mænd og kvinder. Men hvis andre analyserer de samme data og tillader karaktertræk at blive kombineret, så kan man GODT opdele hjerner i to grupper.
   Gina Rippons bog går ud på at reducere de biologisk bestemte forskelle mellem kønnene til stort set ingenting. I stedet tilskrives forskellene kulturen, og da kulturen kan ændres, lægger alt op til at ville gøre de to køn ens. Hendes fremstilling virker faglig, veldokumenteret og overbevisende, men det troværdige indtryk skyldes altså en selektiv fokus på undersøgelser, der understøtter hendes dagsorden, mens alle andre forbigås, bagatelliseres eller latterliggøres.

D. 31. maj kommer Rippon til Danmark for at tale om emnet sammen med lektor Mikkel Wallentin. Wallentin hævder at være hjerneforsker, men er af uddannelse cand. mag i dramaturgi og kommer fra et Institut på Aarhus Universitet (Inst. f. kommunikation og kultur), der fra Linda Koldau-sagen er herostratisk berømt for ideologisk ensporethed og intolerance over for anderledes tænkende.

En af os (KF) har i bogen “Humaniora – videnskab eller varm luft” dokumenteret de humanistiske fags intolerance over for, at der skulle eksistere biologisk betingede forskelle på de to køns væremåde. At alt er blevet reduceret til socialkonstruktivisme har medført, at disse fag har mistet det meste af deres videnskabelige troværdighed.
   Nu er der så en bevægelse i gang for også at underminere troværdigheden af naturvidenskab, med selektiv hjerneforskning som spydspids. Gina Rippon og Mikkel Wallentin kan ses som frontkæmpere for positionen, at alt er bestemt af kultur. 

  Det er ikke videnskab, det er ideologi.

Afvist af Jyllands-Posten.