Af Nina Froberg.
Jeg har tidligere gjort opmærksom på det urimelige i, at tilladelse til at opføre en ny moské ligger hos kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner.
Som udlænding uden dansk statsborgerskab kan man blive valgt ind i byrådet og dermed være medbestemmende. Jo flere muslimer vi får i Danmark, jo flere muslimer vil sidde i kommunalbestyrelserne. Der skal ikke meget fantasi til at se, hvor hurtigt landet kan blive plastret til med moskéer, en manifestation af islam, som slet ikke hører hjemme på dansk jord.
Nu har vi fået endnu er eksempel på, hvor katastrofalt det er, at beslutninger, der omhandler islams fremmarch i Danmark, ligger i kommunalt regi. Det viser sig, at der var givet tilladelse til muslimsk bønnekald igennem højtalere i Århus. Og tilladelsen var givet af kommunens fritids- og ungdomsskoleleder hos Børn og Unge, Anders Glahn (jf. artikel i Lokalavisen Aarhus Nord, 29.04.20)
Det vil sige, at en tilfældig leder i Børn og Unge – et område, som absolut intet har at gøre med beslutninger i forhold til kirken, moskéer, tilladelse til demonstrationer eller store forsamlinger – med et pennestrøg kan give tilladelse til, at islamisk bønnekald skal gjalde ud over store boligområder i Danmark.
Alle beslutninger, der omhandler islams fremmarch i Danmark, skal ved lov ligge i Folketinget og på intet tidspunkt i kommunalt regi.