TAIWAN: FORUROLIGENDE VACCINE-BIVIRKNINGS-UNDERSØGELSE

PubMed
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz.

En videnskabelig rapport vedrørende effekter på hjertet efter COVID-19-vaccine er særlig aktuel lige nu, hvor vi ser et foruroligende antal hjertestop blandt unge. 

Undersøgelsen, som er fra Taiwan, er meget grundig og med mange deltagere, hvilket betyder en del for pålideligheden og den statistiske signifikans af de indkomne data.

Brystsmerter og hjertebanken

Knap 5000 studerende, overvejende mænd, fik undersøgt deres hjerte før og efter vaccination med den eksperimentelle mRNA-indsprøjtning. Resultatet er meget foruroligende.

Forskerne skriver:  In total, 763 students (17.1%) had at least one cardiac symptom after the second vaccine dose, mostly chest pain and palpitations. Og på dansk: I alt havde 763 studerende (17,1%) mindst ét kardiologisk symptom efter anden dosis, for det meste brystsmerter og hjertebanken. 

Symptomer er tegn på, at noget er galt, og når vi tænker på de mange hjertestop, der for tiden forekommer i de yngre befolkningsgrupper, er det ikke godt at se 17% med hjertesymptomer efter indsprøjtning. Efter at have lyttet til eksperter som prof. Peter McCullough og dr. Aseem Malhotra er det min forståelse, at selv en subklinisk myokarditis, altså en hjerteinflammation uden symptomer, kan føre til skader på hjertets elektriske system og til hjertestop og død uden noget forvarsel.

Tikkende helbredsmæssig tidsbombe

At 17% af de unge mennesker i undersøgelsen havde mindst 1 hjertesymptom efter indsprøjtning med en eksperimentel genterapi, de i første omgang slet ikke havde brug for, kan betyde, at 17% af alle vaccinerede unge (primært mænd) nu muligvis går rundt med en tikkende helbredsmæssig tidsbombe – en bombe, der i værste fald kan betyde hjertestop uden noget forvarsel, som vi har set det med unge atleter eller folk i alle aldre, hvis hjerte simpelthen bare holdt op med at slå, mens de sov.

Medier, der ikke rapporterer om de videnskabelige undersøgelser, der forklarer, hvorfor vi ser mennesker (og værst af alt: unge mennesker), der falder om med hjertestop, gør sig skyldige i at dække over et problem, som af hensyn til hele verdens befolknings sundhed bør granskes og løses så hurtigt som muligt.

Del artiklen her: