STOP VRØVL OM KINAS GLOBALE LEDERSKAB

(Foto: Kinas præsident Xi Jinping)

Den nye trend i dansk politik er at kritisere Donald Trump for at overdrage USA’s globale lederskabsrolle til Kina. Det kinesiske styre har imidlertid hverken ambitioner, interesse eller evner til at udfylde denne rolle.

Af André Rossmann

De tidligere udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen og Kristian Jensen, har i Berlingske beklaget den ændrede magtbalance i verden grundet den amerikanske retræte fra landets tidligere lederskabsrolle. De kritiserer Donald Trumps USA for at svigte demokratiet, menneskerettighederne, anstændigheden og klimaet, og for at overdrage det globale lederskab til Kina.

Kristian Jensen hæfter sig ved, at den kinesiske præsident i sin tale i Davos gentog ordet ”liberal” over 30 gange og ”kommunistparti” kun én gang og konkluderer, at Kina har overtaget defensoratet af den verdensorden, vi kender. Uffe Ellemann-Jensen mener ligeledes, at Kina har travlt med at udfylde det vakuum, som Trump har skabt i den globale magtstruktur.

Det giver altså ingen mening at tale om Kinas globale lederskab, og det er bestemt ikke i Danmarks interesse at sætte det mangeårige venskab med det liberale USA over styr for at tækkes det kinesiske diktatur.  



Tom snak om frihandel

Ved World Economic Forum i Davos i januar 2017 talte Kinas præsident, Xi Jinping, dunder mod protektionisme og fremhævede frihandel og globalisering som den eneste farbare vej til en bedre global økonomi. Kina insisterer på, at EU skal give landet status som en markedsøkonomi i henhold til WTO-reglerne. En sådan status vil bl.a. betyde, at EU ikke længere vil kunne lægge straftold på kinesiske produkter, som bliver solgt i Europa til dumpingpriser på grund af overkapacitet i den kinesiske stålindustri. Det er uacceptabelt for EU, og derfor kom der ingen sluterklæring fra topmødet.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har beklaget, at europæiske virksomheder fortsat ikke kan konkurrere på lige vilkår i Kina. I 2016 opkøbte kinesiske selskaber fem gange så meget i Europa, som europæiske selskaber gjorde i Kina. De europæiske opkøb i Kina er faldet fire år i træk. Ca. halvdelen af de europæiske selskaber mener, at de bliver uretfærdigt behandlet i forhold til kinesiske konkurrenter. Ordet ”fair” fylder derfor meget, når EU-lederne taler om handel med Kina nu om dage.

Hård statskontrol med investeringsmiljøet

EU vil ikke drøfte en frihandelsaftale med Kina, før parterne er blevet enige om en investeringsaftale, der har været under forhandling siden november 2013. Problemerne med at indgå aftalen skyldes den hårde statskontrol med investeringsmiljøet i Kina, som bliver stadig mere lukket. Mens kinesiske investeringer i Europa nærmest er eksploderet, er investeringerne fra EU faldet markant – fra 11 mia. euro i 2015 til 8 mia. i 2016.

I stedet for at gennemføre de bebudede markedsdrevne reformer, er de kinesiske ledere ved at falde tilbage til den gamle topstyrede model. Det skaber problemer ikke alene for europæisk erhvervsliv, men også for store dele af den private sektor i Kina. Investeringslysten blandt private kinesiske virksomheder er nemlig faldende – i 2016 steg private investeringer i Kina kun med sølle 1 pct.

Udfordringer på klimaområdet

På klimaområdet, hvor både EU og Kina ellers bakker op om klimaaftalen fra Paris, er der ligeledes udfordringer. Kina er et kæmpe marked for vedvarende energi, men kineserne bruger statsstøtte til at promovere egne grønne teknologier, hvilket gør det uhyre vanskeligt for udenlandske leverandører at konkurrere på det kinesiske marked. Ifølge den seneste kinesiske plan skal hele 8 pct. af alle biler, der sælges i Kina fra 2018, være elbiler, men det er de store tyske bilproducenter i Kina ikke klar til i 2018.

Protektionisme

Det er ikke uden grund, at Donald Trump råber højt om Kina som unfair handelspartner, og at der i EU er voksende utilfredshed med, at kineserne indfører flere tekniske handelshindringer. EU er helt med på, at Kina vil udvikle sin industri, men frygter, at den planlagte kinesiske markedsdominans skal være rent kinesisk. Det skaber usikkerhed omkring joint ventures med kinesiske virksomheder og får vestlige erhvervsfolk til at tøve med investeringer. ”Vi hører fra vores medlemmer, at det er vigtigt at italesætte de faktorer, der stiller EU-virksomheder svagere, herunder de ofte store statslige økonomiske subsidier og andre fordelagtige vilkår, der bliver givet til mange kinesiske industrier,” siger Jens Eskelund, formand for det danske handelskammer i Beijing.

Selv om man gang på gang peger på unfair behandling af vestlige virksomheder i Kina, fortsætter Kina sin protektionistiske kurs. Derfor klinger det hult, når den kinesiske præsident Xi Jinping står i Davos og tordner mod protektionisme med slet skjult adresse til USA.

Løftebrud efter løftebrud

Ifølge formanden for det europæiske handelskammer, Jörg Wuttke, er lederne i Beijing kommet med utallige løfter, som de aldrig har levet op til. Især løftet om at lade markedskræfterne råde og neddrosle statslig regulering ser ud til at være udskudt på ubestemt tid. Et eksempel på kinesisk løftebrud er det såkaldte ”16+1 initiativ” med deltagelse af 16 central- og østeuropæiske lande og Kina. Initiativet indebærer, at Kina skal investere over 10 mia. euro i de 16 landes infrastruktur, og at Kina til gengæld skulle åbne mere op for import af deres landbrugsprodukter. Men det er bare aldrig sket.

Kinesernes 2025-plan, der skal sikre fremgang i 10 udvalgte sektorer, kritiseres voldsomt af europæisk erhvervsliv, som frygter, at planen kan være med til at øge kinesisk protektionisme. Ifølge Financial Times har EU’s handelskammer i Beijing offentliggjort en 70 sider lang kritik af Kinas 2025-plan, hvor man hæfter sig ved, at Kina i høj grad vil lade nationale selskaber drive udviklingen samt at vestlige virksomheder bliver mødt af stadig skrappere og ofte ulovlige krav fra Kina.

Kynisk politisk magtspil

For Kina handler det ikke kun om dominans på det handelsmæssige område, men også om den militære dominans i Det Sydkinesiske Hav, hvor kineserne ekspanderer territoriet ved at bygge kunstige øer. De kunstige øer er udvidet med det resultat, at Kina reelt har forøget sit territorium og håndhæver det også militært ved at have udbygget landets flåde, som i dag er en betydelig magtfaktor. Både Japan og Sydkorea, som er vestens gode demokratiske samahandelspartnere, er bekymrede, og det bør europæerne også være.

Det er en fejl at sætte venskabet med USA over styr

Det må undre, at de tidligere udenrigsministre ikke har intellektuel tyngde nok til at se, at Kina ganske vist er blevet mere velhavende og mere stærk, men opfører sig som en regulær bølle og ikke som en global leder. Kina er fortsat et brutalt kommunistisk diktatur, som tillader privat initiativ, så længe det ikke truer kommunistpartiets magt. Menneskerettighederne i Kina overtrædes, korruption og ideologisk ensretning præger samfundet, og international handel foregår på Kinas betingelser. Kina nægter at åbne økonomien, så udenlandske virksomheder kan sikres ”level playing field”. Kina stjæler intellektuelle rettigheder. Kina er protektionistisk over for vestlige virksomheder. Kina tiltager sig mere territorium, som ikke er rodfæstet i international lov. Og Kina forsøger at dominere naboer gennem investeringer og handel.

Kina har hverken vist interesse eller evne til at lede verden, når det komme til de mest presserende problemer som klimaforandringer, flygtningestrømme og terrorisme,” siger Elizabeth Economy, leder af Asien-studier ved den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations. Det giver altså ingen mening at tale om Kinas globale lederskab, og det er bestemt ikke i Danmarks interesse at sætte det mangeårige venskab med det liberale USA over styr for at tækkes det kinesiske diktatur.

Comments

comments