SKODJOURNALISTIK: HAR DR KØBT INTERNETTET?

DR_Byen

Af historiker Torben Snarup Hansen.

Staten opkræver borgernes penge for/til Danmarks Radio, som dels sender produkter af ringe kvalitet, dels har markant slagside i retning af fortielse af islamisk aggression og kulturradikal ideologi. Ahid Ammcha fra “DR Licens og Programservice” er en af de ansatte, som beordrer, at man skal betale medielicens, uanset hvad man bruger sine apparater til … DR’s ledelse betragter sig åbenbart som indehavere af hele internettet! Hvornår og hvordan er den ordning blevet indført? Er der tale om et initiativ fra Folketing og Regering?

Når DR erklærer “at sikre, at udbuddet af programmer og internettjenester afspejler mangfoldigheden af kultur og interesser i det danske samfund”, er det kun fiktion. Alene denne groteske påstand tyder på, at afsenderne befinder sig i et ekkokammer. Mangfoldighed/multikultur fortrænges overalt af monokultur. Men dette ubehagelige faktum forbigås i tavshed.

Når DR henvender sig til personer udenfor dette bizarre univers, opføres ofte et rollespil med en i forvejen iscenesat “casting” af udvalgte “afvigere,” som skal provokeres på forskellig vis. Men formålet er ikke orientering om relevante fakta.

DR’s udlandsdækning tilrettelægges med lignende amatøragtig forberedelse. TV-værten annoncerer en begivenhed og stiller derpå om til en korrespondent, som leverer en kort redegørelse, hentet fra New York Times eller Le Monde. TV-værten stiller nu det geniale spørgsmål: “Hvordan er stemningen?” Sådan fungerer DR-ekkokammeret år efter år.

Foragten – eller manglende kvalifikation – for saglig og faglig behandling af virkeligheden følges af et sjusket sprog. Eksempelvis siger TV-værterne: “ministeren HAN har …” Selv vejrudsigten sendes med brug af børnesprog: “I morgen bliver det regnvejr, så husk paraplyen!”

Og så kommer genudsendelserne. Derefter leveres et finkulturelt program med dansende personer. Kagebagning skal også præsenteres. Øjensynligt finder politikerne det rimeligt at tvinge vælgerne til at betale for pjat og skrammel!

Men kontrollerer de folkevalgte nogensinde udsendelsernes kvalitet? I modsætning til DR’s meningsmagere, skal tyske og franske journalister trods alt uddannes på et universitet.

DR-redaktørerne lufter gerne egne meninger om farlige “højreorienterede”, men fortier eller ignorerer ikke-vestlige immigranters ritualmord, voldtægt og bandeskyderier. Skodjournalistikken er bl.a. omtalt her: “En eftermiddag på statsradioen P 1.”