Af Karsten Pultz.
I folkeskolen forsøgte jeg så vidt muligt ikke at lade min lærdom forstyrre af skolens åndløse maskinagtige indlæring og snød derfor mest muligt fra lektierne for at få tid til de virkeligt betydningsfulde ting. I 8 klasse brugte jeg således tiden på at læse Fjodor Dostojevskijs største værker efter tidsbesparende at have skrevet alle dagens regnestykker ned og skrevet resultaterne af fra facitlisten – et trick, jeg med stort tidsmæssigt udbytte praktiserede hele 8. og 9. klasse.
Jeg udviklede i den tid det, som skulle vise sig at blive en livslang kærlighed til Dostojevskij. En ting, som fascinerede mig ved Dostojevskij, var, at han ikke skildrede sine personer i “sort/hvidt”, men som rigtige mennesker – en blanding af godt og ondt. Min forståelse af verden var naturligvis forurenet af TV’s Hollywood-bras, der netop er kendetegnet ved at have ensidigt skildrede skurke og helte. Dostojevskij var for mig en åbenbaring, for det gik op for mig, at alle mennesker besidder både godt og ondt, og at der altid er mere på spil end et rent sort/hvidt scenarie.
Dmitrij Sjostakovitj
Omkring ved den samme tid blev min interesse for en anden stor russisk kunstner vakt, komponisten Dmitrij Sjostakovitj, som hurtigt blev min yndlingskomponist, og som jeg den dag i dag anser for at være det tyvende århundredes største komponist. Min interesse for Dostojevskij og Sjostakovitj førte til interesse for andre forfattere og komponister fra denne store kulturnation, der i dag pga. de stats-betalte mediers propaganda er lagt for had af hele den vestlige verden.
Det nuancerede billede af mennesker, som Dostojevskij lærte mig om, er tydeligvis gået fuldstændig tabt for de fleste. Verden og mennesker bliver nu til dags skildret sort/hvidt gennem mediernes dækning af alt på den politiske scene, og hvis du ikke tror på det sort/hvide skurk/helt-scenarie, som medierne præsenterer, bliver du automatisk selv placeret i kategorien af skurke. Se bare på vaccinepropagandaen: Hvis du ikke priser corona-vaccinerne, men er skeptisk, ligeglad eller imod, så er du et dårligt menneske.
Det seneste vanvid
Det seneste vanvid, jeg har hørt om, er, at russiske sportsfolk nu offentligt skal tage afstand fra Putin, hvis de skal gøre sig håb om at deltage i konkurrencer udenfor Rusland – What the f….? Tænk hvis man havde forlangt dette af amerikanske sportsudøvere i forbindelse med fx Irak-krigen, som jo var en ulovlig krig. Og hvad med danske sportsfolk? Danmark var jo også involveret i Irak-krigen. Det var da utænkeligt!
Skal vi nu bare pr. automatik hade alle russere og den russiske kultur? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det.
Men hvad så med Putin?
Men hvad så med Putin? Jeg ved det ikke, for jeg har ingen anelse om, hvad der egentlig foregår i Ukraine. Lytter jeg til de statsbetalte medier, er Putin fanden selv. Lytter jeg til de alternative medier, så fortæller mange på både højre- og venstrefløjen (fra Alex Jones til Jimmy Dore) samstemmende, at Putin blot udfører politiarbejde i Ukraine, og at vi alle skal være glade for, at de amerikanske biolaboratorier bliver elimineret, og at den korrupte regering, som er støttet af deciderede nazister, eventuelt bliver bragt til fald.
Meget tyder også på, at Putin ikke er med på globaliseringsvognen, og mange alternative medier, bl.a. kristne konservative, mener endda, at Putin aktivt bekæmper globalisternes modbydelige planer for menneskeheden.
Men som sagt: spørg mig ikke; jeg har ingen anelse om, hvad der i virkeligheden foregår – kun at den sort/hvide fremstilling, som vi bliver tudet ørerne fulde med, ikke holder.