[En krigserklæring mod Europa? Det mener forfatteren til denne artikel]
Af Daniele Dell’orco.
Skaderne på de to gasrørsledninger Nord Stream 1 og Nord Stream 2 er en krigshandling mod Europa. Dette er det eneste, som ikke efterlader nogen tvivl.
Det må ses som et angreb på Europa begået i europæisk territorialt farvand. Uanset hvem, der står bag sabotagen, så står det klart for mange – måske for alle – nu syv måneder inde i krisen, at nogle interesser kunne drage fordel af EU’s svagheder, der, som de selv indrømmer, på en gang har mest at tabe i denne sag og er mest berørt.
Sprængningerne af de to gasrørsledninger har hældt for mere end 2 mia. euro naturgas i havet, som er det laveste punkt i EU’s historie.
På et tidspunkt, hvor behovet for gassen vil være størst, må europæerne se deres vitale ressource – som de desværre ikke selv ejer – gå op i røg i et af deres egne farvande, som var en del af den infrastruktur, som deres regeringer har bidraget til at oprette.
Nord Stream 2 AG ejes af det statsejede energiselskab Gazprom med over halvdelen af aktierne (selvom europæerne betalte 50% af infrastrukturen). Andre aktionærer er tyske BASF, energiselskabet Eon, hollandske Nederlandse Gasunie og franske GDF Suez. Nord Stream 1 kostede 7,4 mia. euro og Nord Stream 2 11 mia. eruo.
Efter krisen i sommer med turbinerne, som fik prisen på naturgas til at stige i Europa, reducerede Gazprom pumpekapaciteten med 20%, som var et politisk motiveret valg med henvisning til vedligeholdelse af en turbine i det canadiske anlæg hos det tyske Siemens, der (de canadiske myndigheder) ikke ønskede at returnere enheden pga. sanktionerne mod Rusland og sendte den til Tyskland. Gazprom nægtede til gengæld at modtage turbinen uden dokumentation for, at sanktionerne ikke ville påvirke transporten og yderligere reparationer. Der var en olielækage på enheden, som til sidst stoppede helt med at pumpe.
Nord Stream 2 med en kapacitet, svarende til 55 mia. kubikmeter og med en længde på mere end 1.200 km, blev færdig i september 2021 med endnu mere perfektioneret gas, som allerede blev sendt ind i de to sektioner. Men efter lange protester fra USA, Ukraine og Polen kom det aldrig i drift, da Tyskland suspenderede sit certifikat, efter at Moskva havde godkendt Donbass republikkernes selvstændighed i februar i år.
Forskellige hypoteser
I dag bliver hændelserne kommenteret, men med den sædvanlige ping-pong med beskyldninger og bebrejdelser. Den kendsgerning, at det drejer sig om sabotage, giver ikke en gang anledning til debat. Imidlertid drejer det sig om en alvorlig handling så langt fra triviel, som kræver indgriben af specialstyrker såsom dykkere, ubåde mv. Hypotetisk set kunne skaderne på rørledningerne være ukrainske eller polske eller begge tilfælde.
De, som støtter denne hypotese, mener, at Kiev ville kunne øge sin betydning for Europa på denne måde, eftersom den russiske gas, der berører Europa, strømmer fra gasrørsledninger, der krydser Ukraine (såvel som TurkStream). Det skal også bemærkes, at USA ville kunne drage fordel af en allerede massiv stigning i EU’s LNG-indkøb (flydende gas). Endelig ved at kaste ansvaret på Rusland nu, hvor spændingen er på sit højeste, vil Ukraine kunne presse Europa til at gå ind i konflikten militært og sende våben især tyske, som allerede er efterspurgt af Zelensky.
En anden version kunne være en russisk operation under falsk flag, hvilket kunne skabe mere usikkerhed og presse gaspriserne op for at forværre energikrisen i Europa, som er faldet fra over 3.000 dollars til 1.900 dollars pr. 1000 kubikmeter.
Tåbeligt af Rusland af ødelægge egen infrastruktur
Man kan konkludere, at det ville være tåbeligt af Rusland at ødelægge den infrastruktur, de selv ejer og kontrollerer, når de bare kan slukke for kontakten. Og fordi der er slukket, vil en sprængning af gasledningerne ikke ændre på gasforsyningspolitikken i Europa – i hvert fald på kort sigt.
Med fuld oplagring, et nedsat forbrug og ubegrænset flydende naturgas mener EU, at man kompenserer for manglen (ved at betale højere priser), og at der kun vil være problemer i fremtiden. Rørledningerne er naturligvis nødvendige for at fylde lagerfaciliteterne [med hvad], men om et par måneder kan de løses. Og alligevel har EU landene allerede indvilliget i at skære ned i deres gasforbrug næste år og variere deres forsyninger, så det er ikke engang sikkert, at de vil få brug for det.
Sabotagen vil derfor blot være en advarsel til Europa om, at vejen til Moskva nu er lukket for altid, og at det er tid at beskæftige sig med mere alvorlige ting. Den største skade vil under alle omstændigheder blive påført Rusland, som logisk nok allerede af den grund vil være så meget mindre tilskyndet til at sabotere deres egne aktiver.
Det, som dog er sikkert, er, at vi nu er nået til et bekymrende trin i eskaleringen præcis på samme tid som folkeafstemningerne i Ukraine om de fire Donbass republikkers optagelse i Rusland og præcis på samme tid, som den ukrainske hær omringer Liman og skubber russerne ud af Kupyansk. Det er urolige tider, og der sker mange vigtige ting på samme tid. Men det mest alvorlige for os alle er, at i dag er krigen officielt ankommet til europæisk territorium.
————————–
source : Arianna Editrice
via Euro-Synergies
Kilde: