SVERIGE vs. SANDHEDEN

Del artiklen her:

Af Ole Hasselbalch, Juraprofessor (Aarhus Universitet), lic.jur. (Aarhus) og jur.dr., docent (Stockholms Universitet)

Ole_Hasselbalch.jpg

I JP 31/12 2015 fortæller vor ambassadør i Sverige, Ove Ullerup, om forholdene derovre. Beretningen er en del dulmet i forhold til, hvad landets dissidenter på det indvandringspolitiske område oplever.

De beretter således om, hvorledes valg ikke forgår efter sædvanglige demokratiske principper. Stemmesedler for de forskellige partier lægges således frem i valglokalet, hvorfra hver vælger så henter én til det parti, han vil stemme på – hvis man ellers tør markere sit politiske tilhør på den måde. Og hvis overhovedet det ønskede partis sedler er nået frem til stemmestedet. Og hvis de ikke er fjernet igen af behjertede ”antiracister” (se om sidstnævnte den svenske docent Lars Berglund i JP 6/6 2009).

Berufsverbot

Den svenske lov om ”hetz mod befolkningsgrupper” virker som et værn for den af mainstreampolitikerne skabte flygtningepolitik (se lektor Alf Ronnby, lektor ved Göteborgs Universitet i JP 6/12 2007). Eksemplerne på berufsverbot mod dissidenter er nærmest legio (se f.eks. Richard Jomshof, Karlskrona i Berlingske 11/3 2005 om følgerne af at tilslutte sig Sverigesdemokraterne og sammesteds 29/6 2013).

Det seneste eksempel af den art er beskrevet i Dispatch International 9/12 2015, hvor kan læses, hvordan pressen – som systematisk medvirker til undertrykkelsen – fik sortlistet en højt anerkendt operastjerne, der udtrykte forkerte meninger på Facebook. Den svenske presses ejendommelige forhold til ytringsfriheden beskrives i øvrigt med jævne mellemrum på avpixlat.info.

Det kan naturligvis ikke siges med sikkerhed, om rapporter som disse er korrekte, og om de er repræsentative for det, der foregår i vort naboland. Men de er særdeles mange og som regel godt dokumenterede. Og ens tro på holdbarheden styrkes, når man som undertegnede endog har måttet huse en svensk flygtning, der følte sig livstruet af svenske – med offentlige midler understøttede – ”antiracister”, hvorfor pågældende søgte til Danmark for at få beskyttelse af det danske politi. Først efter at der var skabt pinlig international opmærksomhed om hans situation (i EkstraBladet 30/8 2002), kunne han vende tilbage til sit hjem.

Man må håbe, at Ullerup informerer de danske statsmyndigheder i mere direkte sprog om den situation, som har ført til sammenbruddet i den svenske indvandringspolitik. Det sammenbrud, hvis konsekvenser den svenske regering nu søger at skubbe over på nabolandene.

Del artiklen her:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.