Af Lars Hedegaard.
Sådan gravede Ukraine sin egen grav
Vladimir Putin er en slyngel, en bandit, en kleptokrat, en aggressor, en massemorder og en krigsforbryder, og han alene bærer ansvaret for at have angrebet et andet land. Men det rokker ikke ved det faktum, at Ukraines regering med sin katastrofale alliance med USA’s demokratiske parti har lettet vejen for den russiske diktator.
.
Siden Donald Trump meldte sit kandidatur til præsidentembedet i 2015, har regeringen i Kiev gjort alt, hvad der stod i dens magt, for at spænde ben for ham. Både før og efter hans valgsejr i 2016.
Da Trump var præsident, turde Putin ikke slippe sine armeer løs. Trump gav Ukraine stingermissiler og antitankvåben. Obama gav dem tæpper, men ukrainerne troede stadig, at demokraternes Dybe Stat var deres sikre havn.
Sammenrotningen går tilbage til 2014
Sammenrotningen mellem politiske kræfter i Ukraine og USA’s demokratiske parti går tilbage til januar 2014, da amerikanske topdiplomater for Obama-regeringen – hvoraf mange nu indtager centrale poster i præsident Bidens regering – begyndte at intrigere for at installere en ukrainsk regering, som de kunne kontrollere.
Den 27. januar 2014 ringede USA’s ambassadør i Kiev, Geoffrey Pyatt til viceudenrigsminister Victoria Nuland for at diskutere, hvem man kunne finde til at vælte præsident Viktor Yanukovytj af pinden. Han var, mente ambassadøren, for venlig mod Vladimir Putin.
”Vi må gøre noget for at få det til at hænge sammen”, sagde Pyatt, og tilføjede, at der var brug for en ”international personlighed, som kan komme herud for at hjælpe med at være jordemor”.
Nuland svarede, at ”Biden er villig” og tilføjede, at der skulle handles hurtigt for at komme EU i forkøbet. ”Fuck EU”, sagde Nuland – der atter er blevet Joe Bidens viceudenrigsminister.
Nuland skyndte sig til Kiev og hjalp med at organisere demonstrationerne mod præsident Yanukovitj. Hun gik tilmed rundt og uddelte sandwiches til oprørerne. “I realiteten”, skriver Paul Sperry, “banede Obamas folk vej for revolutionen”.
Der varede ikke længe, før Yanukovitj måtte gå i eksil og blev erstattet af Petro Poroshenko, der senere bøjede sig for Joe Bidens krav om at fyre en offentlig anklager, der var ved at undersøge sønnen, Hunter Bidens, lyssky affærer. Hunter havde mirakuløst fået job i et ukrainsk energiselskab til en hyre på $1 million pr. år, selv om han ikke havde ringeste forstand på hverken forretning eller energi og var blevet smidt ud af den amerikanske flåde for stofmisbrug.
Blandt demokraternes rådgivere var den tidligere britiske efterretningsofficer, Christopher Steele, der forsynede Nuland med rapporter om Ukraine og Rusland. Han lagde senere navn til det såkaldte Steele dossier, der bl.a. handlede om, at prostituerede i Moskva havde tisset på Trump. Det hele var opspind, men medførte, at Repræsentanternes Hus erklærede Trump skyldig i forbrydelser mod USA.
Sammenrotningen før 2016-valget
For at forhindre Trump i at blive præsident rottede den ukrainske regering sig før 2016-valget sammen med både Barack Obama og Hillary Clinton og gennemførte en ”omfattende og systematisk påvirkningsoperation, som stort set er blevet ignoreret af pressen”, skriver Paul Sperry.
Den blev hovedsageligt dirigeret fra Ukraines ambassade i Washington, der arbejdede snævert sammen med Clinton-kampagnen for at angribe og sværte Trump. Præsident Obamas Hvide Hus var også dybt indblandet i bestræbelser på at indsætte deres foretrukne leder i Ukraine og derefter samarbejde med ham for at grave snavs op om Trump, som de kunne bruge til at indlede en “undersøgelse”.
Som man vil huske, blev demokraterne ved med at undersøge Trump for alskens påståede forbrydelser under hele hans præsidentperiode.
Ukrainske og demokratiske aktører havde også travlt med at fodre amerikanske journalister med belastende materiale om Trump og hans rådgivere, bl.a. påstande om, at han skulle have modtaget penge fra Rusland (påstanden blev senere modbevist). Den ukrainske ambassade rumsterede også med en plan om at få den demokratisk-ledede kongres til at undersøge Trump og hans rådgiver og senere kampagneleder Paul Manafort forud for 2016-præsidentvalget.
Ukrainske aktører gjorde deres yderste for at underminere Trump
Ukraine arbejdede ikke bare bag kulisserne. Den ukrainske ambassadør i Washington tog det usædvanlige diplomatiske skridt at skrive en Trump-fjendtlig artikel i det indflydelsesrige medie, The Hill, mens andre ukrainske repræsentanter tilsvinede den republikanske præsidentkandidat på de sociale medier.
Ukrainske aktører gjorde deres yderste for at underminere Trump, før han blev præsident, mens han var præsident, og da han kandiderede i 2020.
De troede, at USA’s demokrater ville skærme dem mod Ruslands vælde, men er nu vågnet op til den virkelighed, at USA’s demokrater er ligeså anløbne som dem selv.
Donald Trump gav Ukraine stingermissiler og antikampvåben. Obama gav dem tæpper, og Biden giver dem varm luft og svulstige erklæringer.
(fra 12. marts)
***
USA: Demokraternes strategi smuldrer
Mange har undret sig over, at Biden-administrationen har valgt at holde USA’s sydgrænse åben for hovedsageligt latinamerikanske migranter, der bare kan strømme ind uden at skulle følge reglerne. Det anslås, at 2 millioner er kommet på den konto, siden Biden kom til, og intet tyder på, at regeringen vil ændre politik.
Men det er ikke så mærkeligt. Demokraternes strategi er at ændre USA’s demografiske sammensætning ud fra den antagelse, at migranterne altid vil stemme demokratisk og således sikre partiet permanent politisk kontrol.
Men nu kan Wall Street Journal præsentere resultatet af en meningsmåling, der må få Bidens bagmænd til at ryste.
Tallene stammer fra to meningsmålingsinstitutter – et demokratisk og et republikansk – og viser, at republikanerne har elimineret demokraternes føring blandt latinoer. I november stod de to partier lige – efter mange års klare demokratiske overtag. Nu viser målingen, at republikanerne fører over demokraterne med 9 pct. point blandt den hurtigt voksende spansktalende befolkning.
En katastrofe for de venstreradikale kræfter
Hvis denne tendens fortsætter, er det intet mindre end en katastrofe for de venstreradikale demokrater, der troede, at deres woke-politik ville begejstre latinoerne. Det er samtidig et nederlag for demokraternes ”kritiske raceteori”, der har til formål at dele borgerne op i racegrupper og sætte dem op mod hinanden.
Flere har peget på, at folk fra de latinamerikanske lande hælder til konservative værdier, så som Gud, familien og lov og orden, og at de har meget lidt til fælles med de demokratiske kernevælgere blandt hvide i storbyer som New York, Los Angeles og San Francisco.
Det begynder også at knibe med demokraternes tidligere monopol på de sorte stemmer. I november måtte republikanerne nøjes med støtte fra 12 pct. af de sorte. Det er ifølge meningsmålingen steget til 27 pct.
Demografi er skæbne, og hvis demokraterne bliver ved med at tabe terræn blandt de segmenter, de har betragtet som sikre vælgere, ser det sort ud for partiets chancer ved midtvejsvalget i november.
Imens raser Joe Bidens inflation, der går hårdest ud over latinoer og sorte.
(fra 11. marts)
***