PROGNOSE I 10 TRIN: SÅDAN VIL PROPAGANDAEN FOR VACCINER FOREGÅ I DEN KOMMENDE SÆSON

vaccination
Del artiklen her:

Af Per Brændgaard. 

[NewSpeek har valgt at bringe Per Brændgaards blogindlæg, da vi mere eller mindre deler hans profetier. De ikke-stukne får dermed forhåbentligt lidt bedre redskaber på hånden til at navigere i det hajfyldte propaganda-farvand] 

Prognose i 10 trin: Sådan vil propagandaen for vacciner foregå i den kommende sæson

Baseret på offentlige udmeldinger fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst forventer jeg, at propagandaen for coronavacciner i den kommende sæson vil foregå på denne måde:

  1. Regeringen vil ikke indføre krav om vaccination eller test. Regeringen vil stå i baggrunden og kommunikere både, at vaccinerne er afgørende vigtige, og at det frie valg skal respekteres. 
  2. Sundhedsstyrelsen vil påtage sig en endnu mere markant rolle i den offentlige “oplysning” om vaccinerne. Folkets bekymringer om alvorlige bivirkninger vil blive direkte adresseret.
    Budskabet vil være noget i retning af: “Ja, der er en risiko for alvorlige bivirkninger, men risikoen er meget lav sammenlignet med den store risiko for, at corona løber ud af kontrol i hele samfundet, hvis blot en enkelt siger nej til vaccinen. Den enkelte må løbe en mikroskopisk lille risiko for at redde alle andre fra at dø af corona.” Det vil blive kraftigt antydet, at dem, der nægter at tage vaccinen, er uvidende, samtidig med at offentlig debat om emnet fortsat vil blive undgået. 
  3. Der vil være mere propaganda i lokalsamfund med lokale rollemodeller som fortalere for vaccination. Der kan f.eks. være lokale imamer, skolelærere, sportsfolk og kendisser.
  4. Der vil især være mere propaganda via arbejdspladser. Både via ledelsen og via medarbejdergrupper. Der vil blive appelleret til social ansvarlighed både oppefra og nedefra i organisationerne. De uvaccinerede vil blive udskammet som asociale og udstødt af fællesskabet. 
  5. Propagandaen vil i det hele taget bruge meget mere lokal forankret social manipulation og mindre synlig topstyring af politikken. 
  6. De uvaccinerede vil blive tvunget ud af det organiserede arbejdsmarked, hvor de så får valget mellem at blive selvstændige eller komme på en eller anden form for offentlig forsørgelse. 
  7. De landsdækkende propagandamedier, der er finansieret af regeringen, vil sørge for, at kritisk information om vaccinerne fortsat ikke når ud til befolkningen. De vil således i stigende grad gøre brug af den form for propaganda, som er sværest at spotte, nemlig udeladelse af information. Der vil være færre eksperter i medierne, som i stedet vil fokusere på historier af en mere følelsespornografisk karakter, der understøtter den lokale udskamning og udstødelse af de uvaccinerede. 
  8. Når folket går på gaden og protesterer og forsøger at råbe regeringen op, som jo måske kan være borgerlig på det tidspunkt, så vil svaret være, at de støtter det frie valg, og at der selvfølgelig ikke er nogen, der skal tvinges til at tage en vaccine. 
  9. ‘Hyggetvang’ kan være en samlet overskrift på strategien for propagandaen for vaccinerne i sæsonen 2022/23. De uvaccinerede vil blive opfattet som nogen, der forhindrer den gode danske hygge, og det vil de hyggelige danskere selvfølgelig ikke finde sig i, så ud med dem!
  10. Propagandaen vil kulminere i et folkeligt pres og ledelsesmæssigt ønske om genindførelse af coronapasset – for en sikkerheds skyld – og fordi det bare er meget lettere og praktisk i den daglige kontrol og overvågning, så danskerne fortsat kan hygge sig uden forstyrrelser. 

Del artiklen her: