(Foto: Bent Jensen; af Jens Engelund)
Består Trumps synd i virkeligheden i, at han svarer igen istedet for at rette ind, når den venstreorienterede presse svinger pisken? Professor Bent Jensen kommenterer i NewSpeek.
Kommentar af Bent Jensen
Så kører hysteriet om Trump-Putin sammensværgelsen (collusion) igen for fulde omdrejninger i medierne og det demokratiske parti. Og danske medier trasker som altid kritikløst efter i bagtroppen. Det, der har udløst den seneste omgang af hysteriet, er et 20 minutters møde Trumps søn havde med en russisk advokat i juni 2016. Advokaten Natalija Veselitskaja er blevet beskrevet som den russiske regerings repræsentant, ja som ”the Crown prosecutor of Russia”. Det bliver så til, at der er foregået ”kollaboration mellem den russiske regering og Trump på højeste niveau”, at der er tale om ”potentielt landsforræderi”, og at mødet var ”farligt for den nationale sikkerhed”. En ophidset kommentator og fortaler for pøbeljustits har forlangt Trumps søn fængslet omgående, så han efterfølgende kan blive straffet for landsforræderi.
Den altid besindige juraprofessor og medlem af det demokratiske parti, Alan Dershowitz, har forsøgt at afkøle de hidsige hoveder med denne miniforelæsning om elementær jura: 1) en forbrydelse forudsætter en lov, der nøje beskriver forbrydelsen; 2) for at der skal være tale om en forbrydelse, skal denne lov være overtrådt, og 3) der skal være tale om en forbryderisk hensigt ved lovovertrædelsen. Dershowitz´ konklusion: Unge Trumps møde med advokaten falder under ingen omstændigheder ind under loven om landsforræderi. Spørgsmålet om, hvordan man skal vurdere mødet, er politisk, ikke juridisk.
Det er et sørgeligt tegn på de amerikanske venstreorienterede mediers og den amerikanske politiske kulturs forfald, at det skal være nødvendigt at minde lovgivere og højtbetalte journalister om noget så elementært. En klog amerikaner med det passende navn David Gelernter har fremhævet, at det, han kalder ”den kulturelle maskine” – de dominerende medier, universiteterne, Hollywood, forlagene osv. – er blevet erobret af venstrefløjen uden modstand fra republikanerne. Han mener, at mediernes og de øvrige dele af den kulturelle maskines raseri mod Trump og hans folk er fremkaldt af, at han ikke bukker og nejer, men svarer igen, når han bliver angrebet. Det er uhørt. Medierne betragter ham som en bondekarl og sig selv som en adel med særlige privilegier og rettigheder.
Ang. Den russiske advokat Veselitskaja: Hun fik visum til USA under ”ekstraordinære omstændigheder” af Obamas justitsminister Loretta Lynch (som sørgede for, at der ikke blev rejst tiltale mod Hillary Clinton). Ud over unge Trump traf hun journalister, embedsmænd og medlemmer af kongressen. Hun deltog i en offentlig kampagne for at få omstødt en amerikansk lov der forhindrer højtstående russere i at komme til USA. Hun har i øvrigt forbindelser til det firma, som producerede den totalt diskrediterede ”rapport” om, at Trump var/er i lommen på Putin. Hun har givetvis handlet i overensstemmelse med eller efter instruks fra regimet i Kreml. Men hvis hun var russisk agent til fare for USA’s sikkerhed, hvorfor lod Obama-regeringen hende så komme ind i landet?
Unge Trump har udtalt, at den beskidte hetz, hans far og dennes familie er udsat for, skyldes, at de ikke er medlem af den politiske elite. Det er utvivlsomt rigtigt. Trump den ældre er den grimme ælling, der skal kanøfles. Han er naturligvis undertiden grov og vulgær, men det er hans modstandere også, og han er altså lovligt valgt. Men det kan de dominerende medier, demokraterne og resten af den venstreorienterede maskine ikke tilgive ham.
Unge Trump burde have undersøgt Veselitskajas baggrund, før han gik med til det korte møde. Han lod sig lokke af advokatens angivelige påstand om, at hun havde diskriminerende oplysninger om Hillary Clinton. Det havde hun ikke. Men det er altså ikke forbudt for amerikanske statsborgere at mødes med udlændinge – heller ikke hvis de er noget så forfærdeligt som russere.