DANSKERNE: DANMARKS STØRSTE PROBLEM ER INDVANDRING

Del artiklen her:

Danskerne er blevet spurgt om, hvad de mener er det største problem for deres land. Meningsmålingen viser, at politikere kan hente stemmer ved at bremse indvandring fra især muslimske lande.

BT offentliggjorde 16. juli resultatet fra en meningsmåling udført for avisen af Gallup. I målingen var et repræsentativt udsnit af danskerne blevet spurgt om, hvad de mener er det største problem for Danmark.

På en klar 1.-plads kom indvandring med 26 procent af stemmerne. På en 3.-plads kom “islam” med 15 procent. Næsten halvdelen af danskerne, 41 procent, ser altså indvandring eller islam som det største problem for deres land. Med Løkke-regeringens politik om fortsat at lade tusinder af muslimske flygtninge, migranter og familiesammenførte ægtefæller komme til Danmark er det kun et spørgsmål om tid, førend dette tal stiger endnu mere.

Læs også: VENSTRE MINUS STØJBERG = RADIKALE VENSTRE

Gallups måling er således endnu en bekræftelse af, at det formentligt ikke bliver svært for Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, at flytte sin vælgerbase i retning af Dansk Folkeparti, når det gælder udlændingepolitik. En S-DF regering synes således i stadigt højere grad at kunne blive resultatet efter næste folketingsvalg.

Samtidigt skal Venstre, der synes at ville satse på globalisten Kristian Jensen og hans ønske om åbne grænser og mere EU, kæmpe med SF, Radikale Venstre og Alternativet om den samme svindende gruppe, der endnu ikke ser indvandring og islam som et problem.

Læs også: CHOK-RAPPORT: IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE DÅRLIGERE INTEGRERET, JO LÆNGERE DE ER I DANMARK

Del artiklen her: