PONTIUS PILATUS SOM STATSMINISTER

Pontius

Af Lars Hedegaard.  

Da en rasende folkemængde forlangte Jesus korsfæstet, vaskede romernes præfekt i Judæa og Samaria sine hænder for at vise, at han ikke fandt nogen skyld hos den anklagede. Det var ikke Pilatus’ bord og ikke hans ansvar, hvad der videre skete med Jesus.

Ansvaret tørres af på fiktive magter

Vore dages danske politikere har det på samme måde. Deres ord drypper som nektar fra havens smukkeste blomst, men når de støder på problemer, henviser de til højere magter: EU, FN, konventioner, love, domstolsafgørelser og enhvers ret til at kæmpe for shariaen og gå omkring i muhamedansk uniform. Nutildags tørrer de ikke ansvaret af på folkemængden, men på fiktive magter, der desværre forhindrer dem i at gøre det, som de påstår, at deres hjerter banker for.

Sådan bliver det også meget nemmere at være politiker. De bliver ikke hængt op på noget ansvar, men kan henvise til, at Justitsministeriets eksperter har fortalt dem, hvad de må og ikke må.

Vi mangler politikere, der vil gøre deres pligt

Vi mangler politikere, der påberåber sig deres ubetingede pligt til at gribe ind, ændre love og opsige konventioner – og i nødstilfælde se bort fra konventioner. Sådan et folketing har vi ikke. Det ville kræve, at politikerne tog bukserne på og var kvind- og mandfolk nok til tage ansvaret, og det tør de ikke.

Vi har stemt på dem, men det skyldes, at vi ikke har forstået, hvad der står på spil. Danskerne er venlige og tillidsfulde og kan ikke forestille sig andet, end at deres valgte repræsentanter har folkets tarv for øje.

Intet kunne være mere forkert. Som Pontius Pilatus vil de slippe for at tage de hårde beslutninger, som forsvaret af Danmark kræver.