Algerens – kom af med alger og mos til ordentlige penge

algeteknik
Del artiklen her:

Hvad er alger? Hvad er mos?

Alger er primitive organismer der for det meste lever i vandet, men dog også kan leve på land. Disse landalger lever dog stadig for det meste i våde miljøer, gerne på sten. Dette er desværre dårligt nyt for mange danske husejere. Det danske klima er, med dets regn og generelle fugtighed, nemlig tæt på ideelt for alger, der særligt elsker at slå sig ned på fliser, tage og facader.

Mos er ligesom alger organismer der har brug for fugt for at overleve. Derfor kan man ofte finde disse typer organismer samme steder, altså blandt andet på fliser, tage og facader. Dette er hverken pænt at se på eller godt for fliser, tagsten og facader. Særligt mos, der typisk er større end alger, er ofte en uønsket del af disse overflader. Derfor kan det være en god ide med en algerens, der fjerner alger og mos, hvis man er blevet ramt af disse.

Hvorfor algerens?

Algerens er en skånsom måde at fjerne algerne på. Rensningen dræber typisk alger og mos og lade så vind og vejr fjerne dem naturligt. Det er dog vigtigt at algebehandlingen er miljø-godkendt, da den ellers kan gøre skade på din have og miljøet. Men vælger du den rigtige alge-behandling vil algerne fjernes, og dine fliser, tag eller facade efterlades pæne, rene og fri for alger.

Vedligeholdelse – hold algerne væk

Én enkelt behandling er dog ikke nok i længden. Særligt her i Danmark med vores våde klima, kan alger komme tilbage hvis man ikke vedligeholder den behandlede overflade. Derfor er det smart at få disse overflader behandlet regelmæssigt for at holde resultatet vedlige. En gang om året er typisk nok til dette. Ved at gentage algebehandlingen årligt holdes algerne væk fra dit tag eller fliser, og du slipper for at bekymre dig om dem.

Imprægnering – væk med vand, væk med alger

Vil du være mere sikker på at holde algerne på afstand, kan du også overveje at få fliser eller facade imprægneret. Imprægneringen holder grundlæggende vandet væk fra disse overflader, og da alger som sagt lever fugtige steder vil dette sørge for, at fliser eller facade holdes vedlige i længere tid.

Er du allerede ramt af alger, bør du dog først få den ramte overflade renset grundigt inden imprægnering, da imprægnering ikke fjerner alger, men gør fliser og facade mere modstandsdygtige overfor dem. Vær også opmærksom på at imprægnering kun dur hvis du har problemer med alger på fliser eller facade. Fordelene ved imprægnering gælder altså ikke på tage.

Undgå skjulte beløb og uforudsete omkostninger

Uanset hvilken løsning der passer bedst til dig, er det vigtigt at du vælger de rette til at udføre den. Nogle typer forebyggelse kan du vælge at gøre selv, men gøres det forkert kan det i værste fald gøre mere skade end gavn på den overflade du behandler. Vælger du at få professionel hjælp, er der også nogle ting du bør overveje. Som nævnt er det vigtigt at algebehandlingen er miljøgodkendt. Dette er vigtigt at tjekke, da overskridelse af dette kan medføre bøder.

Derudover kan der hurtigt være skjulte gebyrer hos diverse firmaer. Ting som kørselstillæg, miljøtillæg, sågar moms er ikke altid inkluderet i prisen (sidstnævnte er sådan set ulovligt). Det er derfor vigtigt at du vælger et firma hvor prisen inkluderer alt. Desuden kan det være en fordel både for dine udgifter og din bekvemmelighed at vælge et firma der klarer alt: både rensning, algebehandling og imprægnering, hvis du vurderer du har behov for hele pakken. Gør du dette kan du med ro i sindet se frem til rene fliser til ordentlige penge.

Del artiklen her: