Af Flemming Møller.
I Radio4-podcasten fra d. 1. oktober 2023 på 57 minutter med overskriften LINE KNUTZON: HVORFOR ER PENGE IKKE NOGET, VI TALER OM? taler værten med Jonas Jensen-Dharmaratne, formand for foreningen Gode Penge.dk.
Spørgsmålet er: Fik vi det hele at vide?
Det korte svar: Nej, så langt fra. Man “glemte” helt den navnkundige amerikanske forfatter og foredragsholder G. Edward Griffin, der bl.a. har skrevet den geniale bog The Creature from Jekyll Island: A Second Look at the Federal Reserve. (Læs også her).
Federal Reserve Bank
Heri dokumenterer han, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank (forkortet FED – der intet har at gøre med en klassisk nationalbank), blev skabt gennem et nøje udtænkt kup af superrige enkeltpersoner og bankfamilier, bl.a. Warburg, Morgen og Rothschild.
Aaron Russo
Griffins bog fik tilbage i begyndelsen af nullerne den verdenskendte filmproducer Aaron Russo – manden bag bl.a. Bossen og bumsen – til selv at lave en dokumentarfilm omhandlende det økonomiske system skabt efter oprettelsen af FED i 1913. Resultatet blev dokumentarfilmen America Freedom To Fascism, som fik topkarakter på IMDB (International Movie Data Base).
Allerede tilbage under finanskrisen i 2008 stiftede jeg bekendtskab med ”America Freedom To Fascism”. Jeg har sidenhen set den et par gange og kan derfor kun understrege, at hvis man bilder sig selv ind at vide, hvordan verden hænger sammen UDEN at have set denne dokumentarfilm, tager man grueligt fejl.
I forhold til den kaotiske verden, vi lever i efter 9/11, krigene i Mellemøsten (til ingen verdens nytte), finans- og coronakrisen mv., forudså G. Edward Griffin allerede disse scenarier tilbage i april 1969: More Deadly Than War – G. Edward Griffin (en video der ikke mere er tilgængelig på YouTube – en af Mr. Globals mange kontrollerede tech-platforme. Til gengæld kan videoen ses her).
Borgerne bliver ”tilbudt” en pakkeløsning
Politik er – mere end nogensinde – blevet en ekstrem beskidt foreteelse af lige dele bedrag, løgne og fortielser, hvorfor stadig flere borgere verden over mister tilliden til de nationale og internationale politiske systemer.
Disse mange hundrede millioner af frustrerede borgere vil i fremtiden i stedet blive “tilbudt” en pakkeløsning i form af en “velordnet” politisk verdensorden styret af en central, udemokratisk verdensregering.
Dette “tilbud” er naturligvis en stor løgn, da plottet er at udradere middelklassen og påtvinge den nye kæmpeklasse af fattige at arbejde hårdt og billigt for ”eliten”. En elite, der i forvejen styrer alt, lige fra hvad man må og ikke må spise, pengemængden og diverse såkaldte sundhedsrelaterede pålæg om at gøre det ene og andet.
Ikke mindst at tage farlige “vacciner”, der vel og mærke ikke virker og for en stor dels vedkommende alene ødelægger folks immunsystemer. Altså det stik (sic!) modsatte af det officielle løgnagtige narrativ.
Jo mere man søger og dermed bliver bevidst, jo mere får man indsigt i verdens sande tilstand, og i det lys er indsigten om mekanismerne bag skabelsen af penge afgørende.