Ungdomsbevægelse, kendt for spektakulære aktioner, har slået til mod København Kommunes forskønnelse af terror.
Ungdomsbevægelsen Identitær har igen slået til i København. Sidst skete det i oktober, hvor unge fra den patriotiske bevægelse hang et kæmpebanner op over Helsingørmotorvejen og med nødblus opfordrede morgenfriske bilister til “Forsvar Europa!”.
I bevægelsens seneste aktion protesterer man mod Københavns Kommunes forskønnelse af de anti-terror vejspærringer, som nu er blevet del af gadebilledet. Problemet er tilsyneladende, med Identitærs øjne, at man ved at kamuflere og forskønne vejspærringerne, er med til at gøre dem til en naturlig del af bybilledet. Dermed sker der en normalisering og forstærkelse af salami-effekten, som får danskere til se terror-truslen som en mere normal del af hverdagen. Dette svækker modstandsviljen.
Læs også: ILD OG KÆMPE-BANNER: PATRIOTISK UNGDOMSBEVÆGELSE ER KOMMET TIL DANMARK
“Identitære aktivister har her til morgen placeret skilte med teksten “Terror som normaltilstand? Nej tak!” I Københavns Kommunes nye permanente terrorsikring I Indre By. Terrorsikring skal ikke skjules, og terrortruslen skal ikke normaliseres. I stedet bør der handles for at sikre danskernes sikkerhed,” skriver Identitær på deres Facebook-side.
“Det er vigtigt, at vi som by fremstår både indbydende og tryg for københavnerne såvel som de mange besøgende, vi har hvert år”. Således lød forklaringen fra den nyligt afgåede borgmester, Morten Kabell, på, hvorfor man nu har skiftet flere af de midlertidige betonblokke ud med mere permanente installationer i form af store krukker med træer i. Men det er en løgn. Byen er ikke mere tryg. Terrortruslen er der stadig,” påpeger Identitær.
Følg Identitærs aktioner på Facebook ved at Synes om dem her.
Video: Tilbage i oktober fik morgenfriske bilister på Helsingør-motorvejen en besked fra den danske gren af den internationale bevægelse Generation Identitær: