Af Jens Kristian Bech Pedersen.
MØRKETS KRÆFTER: OM RETSSTATEN, OPRØRET OG STØJBERG
[Kronik afvist af Berlingskes debatredaktion]
Vores tidligere justitsminister Søren Pind har offentliggjort en Berlingske-kommentar (9. jan. 2021) under overskriften ”De mørke kræfter findes også her i Danmark – og næres specielt af politikere fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.” I denne kommentar beskriver Pind præsident Trump som en fascistisk førerskikkelse, hvis tilhængere blæser på lands lov og ret, kultur og normer.
Nu er Pind samtidig rasende over den politiske forsinkelse, der har været af partiernes klare udmeldinger om de foreløbige konklusioner fra Støjberg-sagens Instrukskommission: At Støjberg har begået ulovligheder. Og rasende over nogle folks og politikeres modstand og tilkendegivelser imod denne Instrukskommission. Om disse tilkendegivelser skriver Pind, at de ”udspringer fra et uhyrligt mørke, en personkult, og næres specielt af politikere fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Men enhver ved, at noget af dette mørke også findes i V og K.”
I sit antifascistiske raseri gør Pind endog tilhængere og forsvarere af Trumps og Støjbergs politik til to alen ud af ét stykke og skriver til sidst: ”Loven må være farveblind, uanset hvem man er. Ellers fører det, vi ser Trump repræsentere, hertil: En voldelig personkult med en førerskikkelse i spidsen, der udspyer konspirationsteorier, særligt mod minoriteter, og blæser på lands lov og ret, kultur og normer: Fascisme. Det er tid at kalde tingene ved deres rette navn. Og det sidste mener Pind altså, at han gør, når han i sin antifascistiske justitsiver kaster Trump, Støjberg, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og nogle V- og K-politikere ned i den samme sorte gryde.
Danskerne er et lovlydigt folk
Ja, lov er lov, og lov skal holdes. Danskerne er et lovlydigt folk; alle er tilhængere af lov og ret og retsstat. Hvad har danskerne ikke tålmodigt lagt ryg til og tålt af lov og ret, der blev påtvunget det udefra? Tålt af de mange EU-regler og menneskerettighedskonventioner, der mere og mere underminerer danskernes muligheder for at leve efter sin egen folkelige moral; og mere og mere tvinger danskerne til at acceptere islamisk moral og anden udenlandsk ret og moral inden for vore egne grænser. Ingen har ret til at gøre oprør; men når der ikke længere er overensstemmelse mellem folket og den lov-ret, der gælder, så kommer oprøret.
Den retlige korruption ligger bl.a. i Venstre
Den retlige korruption ligger overhovedet ikke hos befolkningen, hos modstandere af Instrukskommissionen eller hos Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti eller andre partier og folketingsmedlemmer, der har forstået kernen i Støjberg-sagen. Den ligger bl.a. i Sørens Pinds eget parti Venstre.
For kun på overfladen er kernen i Støjberg-sagen et juridisk spørgsmål. Den dybere kerne er, at det danske folk gennem den internationalistiske politik, som bl.a. Venstre gennem flere årtier har lagt sine kræfter i, har mistet retten til det hævde sin eget folkelige ret og moral inden for Danmarks grænser. Den dybere kerne er, at det danske folk er frarøvet muligheden for at forsvare sine unge piger, sine sædelige vaner, sine traditioner og sine historiske og folkelige rettigheder i forhold til fremmed og udenlandsk EU-ret, islam og menneskerettigheder, der vil erobre dansk identitet og forandre, ensrette og nedgøre dansk kultur og folkesædvane. Partiet Venstre har været førende i den politik, der formørker tilværelsen for danskerne i vort eget land.
Et forsøg på nedslagtning af den folkelige modstand
Folketingets vedtagelse af en rigsretssag mod Støjberg er ikke kun et politisk angreb på den stramme indvandringspolitik, som hun stod for. Når Støjberg politisk skal slagtes, så er det et forsøg på nedslagtning af den folkelige modstand mod den igangværende internationalisering af al national og selvstændig ret i Danmark; den folkemodstand, som man i foragt for folket kalder ”populisme.” Danmark og det danske folk skal fordampe bort i den europæiske æter.
Det danske folk skal ingen ret have. Det danske folk, dets moral og traditioner skal drukne i den internationale retsstat og det globale folkehav. Dette er Venstres totalt udanske politik. Den politik, som Støjberg inden for sit ministerområde indvandringspolitikken har ydet modstand imod. Husk, at det var Støjberg, der ikke ville rejse til Marrakesh. Nu skal hun slagtes. Ideologisk udrensning i Venstre, intet mindre!
Der skal være en overensstemmelse mellem folkets egen kultur, åndelige tanker, dets egne ønsker, fordomme og tilbøjeligheder og dets lovgivning. Lov er ikke bare lov forstået som en regel, der kan komme fra et hvilket som helst sted uden for den folkelige ramme, og som man dernæst kalder ”retsstat” eller ”demokrati” og sætter politi og militær ind på at håndhæve. Eller sagt på en anden måde: Der er grænser for, hvor megen ”internationalisme” man kan proppe ind i et folk, dets love og dets retsstat, førend vi ser det folkelige oprør, der skal lære vore politikere og myndigheder om det helt underliggende grundlag for et folks lov og ret – folkets hævdelse af sin egen eksistens, moral og kultur.
Derfor kan styreformen demokrati kun findes inden for et folk
Javist har retsbevidsthed noget at gøre med at kende den vedtagne lov. Men endnu vigtigere er det, at loven respekterer den retsbevidsthed og sædvanemoral, der eksisterer i et folk, før loven vedtages. Ret har noget at gøre med det folkelige grundlag. Det er netop dette, vi mener med, at styreformen demokrati kun kan findes inden for et folk.
Demokrati er ikke teknik; demokrati er den nationale folkeligheds selvforsvar. Der findes noget, der ligger forud for loven; noget som loven hviler på. Hvis man bryder respekten for dette, nedbryder man også respekten for loven. Når man ophæver et folks eneret til dets
fædreland, ophæver man i virkeligheden al ret og demokratiet med.
Nej, demokrati kan ikke bare være et systemisk og teknisk lovgivningsmaskineri, som man kan placere et hvilket som helst sted i verden, uden forbindelse med et folks egen eksistens og selvbekræftelse. Og man kan heller ikke ved taktiske og udspekulerede politiske tricks flytte demokratiet længere og længere væk – fx til EU og til menneskerettighedskonventioner – og stadig kalde det demokrati.
Derfor hjælper det ikke at skrige ”respekt for retsstaten” og respekt for demokratiet”, hvis man gennem årtiers internationalistiske opløsningspolitik har ødelagt denne forbindelse mellem folk og ret. Det er netop dette problem, hele Støjberg-sagen er løbet ind i. Hvis man i disse år ser tendenser til, at retsstaten og demokratiet er i opløsning – også andre steder i Europa – så er det i dette perspektiv, at tendensen skal forstås. Uden for denne forståelse er det kun et udtryk for blindhedens fortvivlelse, når Søren Pind råber: ”Fascisme, fascisme!”
Støjberg har stor opbakning i den danske befolkning
Støjberg har stor opbakning i den danske befolkning. Store dele af befolkningen ser – med rette! – stort på, om Støjberg skulle have overtrådt nogle forvaltningsregler eller nogle fremmede menneskerettigheder, der ganske uberettiget er indført i dansk lov. Måske har Støjberg overtrådt loven; måske har hun ikke. Men det helt afgørende og dybe perspektiv er dette, at hun har forsvaret dansk folkeret, dvs. den ret, hvori og hvormed det danske folk ønsker at udtrykke sig i dets eget liv og samfund.
Derfor er Støjberg-sagen et dybt politisk og folkeligt opgør om danskernes forhold og danskernes ret i eget land. Og derfor er sagen dybt eksplosiv for de politiske partier. For her er der, hvis man kan tillade sig at udtrykke det, som Pind udtrykte det: ”i den kommende tid kun patrioter og forrædere,” men det i en ganske anden og alvorligere forstand, end Pind har formået at indse det.
Patriot eller ikke-patriot – dét er spørgsmålet
Her ligger hovedopgøret i dansk politik. Opgøret imod den alliance, hvor de liberalistiske kapital- og markedskræfter og deres politiske fortalere, der ønsker frit løb hen over alle grænser, er smeltet sammen med socialismens sædvanlige og endnu stærkt levedygtige ideologiske stræben efter fjernelse af alle nationale, kulturelle, religiøse og historiske grænser og skel.
Den alliance, der kun ser selvstændig national dansk ret som en forhindring. Den alliance, der bl.a. i Danmark viser sig ved den politiske liberale blå borgerligheds store vanskeligheder med at definere sig selv og udsondre sig klart fra den modsatte røde politiske blok. Den alliance, der er og altid har været Lars Løkke Rasmussens store projekt, hvori Danmark skulle opløse sig i den internationale retsstat. Og den alliance, der nu og altid vil være Jakob Ellemann-Jensens store problem, arvet fra faderen.
Patriot eller ikke-patriot, dét er spørgsmålet! Går du med det rød-hvide Dannebrog i hjertet eller går du med gulstjernede blå EU-sokker?
Internationalistisk opløsningskurs har været sat som hovedkursen
Ikke desto mindre er det denne internationalistiske opløsningskurs, der i Danmark nu igennem mange årtier har været sat som hovedkursen af Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og flere andre småpartier. Dette var hovedkursen, uanset hvor meget alle disse partier har slingret og manøvreret sig igennem med diverse ubetydelige indvandringsstramninger og modstand mod islamiske samfundsnormer og EU-ret.
Det er disse partier, der har fulgt den ’mørke’ kurs, der er på vej til at slukke lyset for det danske folk, det danske demokrati og den retsstat, hvori danskerne finder sig selvbekræftet både som folk og enkeltmennesker.
Det er disse partier, der ved konstant at true os med fortidige nazistiske, fascistiske eller andre nationalistiske tilstande, mener, at de har en højere, historisk ret til at skalte og valte med de europæiske folk, som det passer dem, for at skabe den europæiske enhedsstat og folkeblandingsstat, som de sværmer for. De råber ”retsstat”, men mener i virkeligheden dermed, at det danske folks egen ret skal tages fra det; og at national ret kun er af det onde. Det er disse partier, der udgør de ”mørke kræfter”, fordi de i længden har støttet opløsningen af sammenhængen mellem den folkelige kultur og den ret, der skal gælde i Danmark. Den opløsning, der kun kan føre til oprør, vold og krig.
Holder vi i vor tid ikke alle vejret i frygt for, hvor i Europa det åbenlyse oprør bryder ud? Kun Dansk Folkeparti og det nye parti Nye Borgerlige har helt principielt, klart og håndfast protesteret og advaret mod denne kurs.
Man kan kun håbe, at dommen over Venstre bliver hård
Så vi er nogen, der hører, hvad Pind – og hans meningsfæller – siger. Men vi har ingen respekt for det. Nu gælder det om at redde Støjberg på trods af den Rigsretssag, der er vedtaget, og redde hendes politik. Sker dette ikke ad juridisk vej, ja, så hører jo jura og politik – jura og folkets vilje til at overleve og bekræfte sig selv – så meget sammen, at det på én eller måde vil ske ad politisk vej, når politikerne og partierne står foran vælgernes domstol. Venstre har jo ifølge de seneste opinionsmålinger allerede fået en kraftig forsmag på dommen. Man kan kun håbe, at dommen bliver hård.
Et par dage efter Søren Pinds kommentar havde Hans Hauge denne Groft Sagt-kommentar i Berlingske d. 11.01.21: ”Den kendte tyske jurist og politiker Gustav Radbruch sammenfattede efter Anden Verdenskrig to af den nationalsocialistiske stats principper: Den første var soldatens: En befaling er en befaling. De fulgte den altid blindt. Juristens var: Lov er lov; og lov skal holdes. De dømte altid efter loven. I dag har danske politikere glemt fortiden. Og man kan nu høre politikere fra f.eks. Radikale Venstre gentage juristens motto fra 30ernes Tyskland: Lov er lov, og lov skal holdes. Pyt med barnebrude. De er irrelevante.
Forræderiet ligger bl.a. i Søren Pinds eget parti Venstre
I Støjberg-sagen kan man derfor ikke være i tvivl om svaret på spørgsmålene: Hvor ligger forræderiet? Hvor ligger mørket? Det ligger bl.a. i Søren Pinds eget parti Venstre. Og ligesom det meste af Venstre fremturer Søren Pind i dette ufolkelige og mørke vanvid.
(Kronikken er blevet afvist af Berlingske).