NYE SPØRGSMÅL OM TERRORDRENGEN

michelangelo
Del artiklen her:

Af Lars Hedegaard.

Måske er den 11-måneder gamle søn af IS-terrorister ikke helt så forældreløs, som det hidtil er påstået. Vi kan således ende i en situation, hvor den onde far pludselig dukker op og kræver familiesammenføring i Danmark. Og med de ledeløse myndigheder, vi har, skulle han nok få det.

Det kunne blive en interessant præcedens: Terrorforældre meddeler, at de er døde, men står pludselig op af graven og ender med at komme til Danmark for at være sammen med deres (påståede) afkom.

Som Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti bemærkede, er sagen specielt ulykkelig – men det var vist ikke for Danmark.

Bl.a. derfor har Pernille Vermund bedt regeringen svare på nogle spørgsmål:

“Har regeringen bag kulisserne bedt myndighederne hente et udenlandsk barn til Danmark samtidig med, at man til befolkningen siger, at børn af IS-terrorister født uden for Danmark ikke skal have dansk statsborgerskab – og ikke skal hertil?

Har regeringen dermed indirekte givet den IS-terrorist, som er barnets far, ret til at komme til Danmark og blive familiesammenført med sin søn, hvis han pludselig dukker op?

Og har regeringen virkelig den lille drengs tarv for øje, hvis man lader ham blive adopteret og dermed opfostret af det dansk-somaliske par, som fostrede hans mor – en IS-terrorist?

Jeg finder hele sagen om den 11 måneder gamle dreng yderst bemærkelsesværdig og kan garantere, at vi ikke lader regeringen slippe, uden at de ansvarlige ministre er stillet til ansvar.

Danskerne skal kende sandheden. Vi vil ikke holdes for nar!”

Del artiklen her: