NY FORSKNING: DERFOR GIVER TRÆNING ØMME MUSKLER

Shares 0

Af Henrik Ræder Clausen

HenrikRClausen3.JPG

Sports- og motionsfolk kender det udmærket: Dagen efter en super træningsindsats gør det ondt i alle de muskler, der ikke er vant til at arbejde så hårdt, og lysten til at gentage den hårde træning er meget beskeden.

Mange har fået at vide, at det skyldes ophobning af mælkesyre, nogle har spekuleret på om det skyldes mikroskopiske skader i utrænede muskler – men nu har Dr. Bradley Launikonis fra University of Queensland fundet forklaringen: Smerten skyldes forkalkning.

Kroppen beskytter sig selv

Det har ikke noget at gøre med årefolkalkning (det er en helt anden historie), men skyldes at der frigøres kalk ved uvant træning, og denne frie kalk bliver aflejret i musklerne. Deraf smerten og trangen til hvile.

Dr. Launikonis tog prøver fra musklerne i personer før træningen, efter 24 timer og efter 48 timer. Der kunne de se at kalken, der kunne være skadelig for musklerne, bliver lagt i små depoter, der vokser frem i muskelfibrene efter træningen. Disse depoter giver stivhed og smerte, der som bekendt forsvinder igen i løbet af et par dage.

Forskerrne siger, at mekanismen beskytter kroppen mod overanstrengelse og egentlige skader, og tilføjer at opdagelsen giver håb om at forstå årsagen til forskellige former for muskelsvind.

En logisk konklusion af opdagelsen er, at de velkendte strækøvelser næppe hjælper – problemet er jo ikke ophobning af mælkesyre. Gør det ondt efter løbetræningen eller en super indsats i fitnesscenteret, er ro og afslapning den bedste kur. God fornøjelse!

Shares 0

Comments

comments

1 Comment

  1. Straekoevelser er meget vigtige fordi de hjaelper kroppen med transport og energiopbygning. I de gode gamle dage fik fodboldspillere mange skader af ikke at lave nok straekoevelser. Kombinationen af en effektiv vejrtraekning og nogle oevelser der passer til lige netop din krop kan kun undervurderes.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*