MØRKE KRÆFTER OVERTAGER KONTROL

quran
Del artiklen her:

Af Ruth Bering. 

Mørke kræfter overtager kontrol.

ISLAM: Her hjælper kun bønner, som konen sagde, da hun drak kaffe, og det samme kunne man tilføje til Søren Pinds udtalelser (b.dk 9.1.), som egentlig handlede om USA’s situation, men hr. Pind drager paralleller til vort gamle land, og tilføjer for egen regning, at man ikke behøver gå til USA, for “de mørke kræfter findes også i Danmark” …og hold Dem nu fast – “de næres specielt af politikere fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti”.

Hallo, Søren Pind vågn dog op, nej, det er vist omsonst… Din uvidenhed er uhyggelig og bestyrtende, for at bruge dit eget ordvalg om USA.

Måske skulle Søren Pind orientere sig lidt om, hvad der sker i verden og Europa, især hvad angår islams indtrængen, og måske skulle Søren Pind læse Lars Hedegaards bog: “Sådan døde Danmark.” Det er jo aldrig for sent at blive klogere. Eller som Benjamin Franklin sagde: “We are alle born ignorant, but one must work hard to remain stupid.”

Vi behøver kun at gå til vort naboland, Sverige

Vi behøver kun at gå til vort naboland, Sverige, hvor indvandrerklaner har tiltaget sig stærk magt i det svenske samfund og overtaget kontrollen med områder i byerne, hvor de trækker dybe spor efter sig af drab, narkohandel og trusler mod befolkning og myndigheder, mens den svenske statsminister bagatelliserer det som almindelige sociale problemer.

Vicerigspolitichef Mats Löfving gav et interview til svensk tv, hvor han tog bladet fra munden: Han pegede blandt andet på, at der nu var 40 storkriminelle indvandrerklaner i landet, og at der i dette miljø er blevet begået 27 mord alene i år. (Den Korte Avis 14.9).

Samfundets virkelige fjender  

Også i Danmark oplever man utrolig blødsødenhed over for indvandrere.

Mohamed Ahmad Samaleh kører en dansk betjent ihjel og bliver varetægtsfængslet i fire uger og … løsladt, hvorefter han selvfølgelig smutter til udlandet og derfor ikke møder op til retsmøde i Danmark. Hvorfor var der navneforbud, og hvorfor er han ikke anholdt i udlandet? spørger Den korte Avis (15.1.). Ja, hvorfor ??

For, som advokat Klaus Ewald skriver (24NYT 2.12.):

”Samfundets værste fjender er ikke nødvendigvis indvandrerbander og Hizb-ut-Tahrir typerne. De kan elimineres overnight , hvis viljen og stemmerne på Nye Borgerlige er der. 

Samfundets virkelige fjender er journalisterne på bladhusenes redaktioner, politikerne i de etablerede partier og tv-folkene på DR og TV 2, som skaber en idylliseret opfattelse af det Danmark, vi efterlader os til fremtidens danskere. Først den dag, hvor vælgerkorpset indser, hvor voldsomt bedraget af fake news, de har været, vil samfundets fjender blive fjernet fra de udvalgte poster, hvor de fortsat bombarderer os med løgne om indvandringens velsignelser.”

”Politisk korrekthed er ikke andet end censur”

”Politisk korrekthed er ikke andet end censur. Det fører til mental dovenskab og moralsk fejhed. Det er politisk placebo, der snakker problemerne væk”, udtalte Heinz Buschkowsky, borgmester i Berlin indtil 1.april 2015.

Vi lader os villigt erobre af en herrefolkslære.

Når man kalder islam en herrefolkslære, er det, fordi muslimers dominans af vantro er nøje foreskrevet og nedskrevet i de hellige skrifter. Robert Spencer (udgiver af Jihad Watch) kalder islam for “verdens første, systematisk nedskrevne diskriminationsmanual.”

Så… danske politikere bør være klar over, hvad de medvirker til.

Og skal vi lige tilføje, at danske skatteydere årligt bidrager med 90 mia. kr. til “festen”.

Islamisk erobring

For, hvad EU og Vesteuropæiske politikere i disse år udsætter Europa for, er i islams forståelse en islamisk erobring. Broderskabet ser vore politikere som deres villige hjælpere i at overtage den politiske magt i Europa. (Snaphanen 7.10.)

I ”Danskeren Indsigt/Udsyn” nr .4 2018 skriver Torben Snarup Hansen:

”Hvordan ville Europas politikere og medier reagere, hvis millioner af nazister – med skrårem, støvler, brune skjorter og armbind med hagekors – besatte byerne? Hvad ville de offentlige institutioner gøre, hvis en sådan fjende blokerede trafikken, afbrændte biler, kirker, skoler og butikker, voldtog kvinder og børn, pryglede, udplyndrede og udsatte tilfældige forbipasserende for morderisk terror, mens de råbte “Sieg Heil!” – og i øvrigt indoktrinerede børn og unge til at føre krig mod demokrati og personlig frihed?

Naturligvis ville stat og samfund – og højre og venstre – øjeblikkeligt slå hårdt tilbage. Fjendens provokation ville være velkendt og gennemskuelig, og i de enkelte nationalstater ville borgerne og politikerne hurtigt blive enige om at tilintetgøre fjenden.

Dette er selvfølgelig et 100 procent fiktivt billede, da nazismen og fascismen blev knust og udryddet for længe siden. Men i dag er de omtalte blodige aktiviteter daglig kost i store dele af Europa. Blot er uniformeringen fra Hitlers tid udskiftet med symboler og kampråb fra en imperialistisk religion, som bemeldte herre selv beundrede og assisterede. ”Allah-u-akbar” er nu kampråbet fra Malmø til Marseilles.

”Any society that will give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both” (Benjamin Franklin)

(Kommentaren har været bragt i Nordjyske d. 21.januar 2021) 

Del artiklen her: