Af Jens Kristian Bech Pedersen.
[Endnu et indlæg afvist af Berlingske]
Søren Dosenrode blander begreberne sammen
I sin Berlingske-kommentar 18/1 blander Søren Dosenrode begreberne magt, suverænitet, selvbestemmelse, lovgivningsmæssig selvstændighed og uafhængighed for et land godt og grundigt sammen i én pærevælling. Han tror, at suverænitet er en stats nærmest uindskrænkede magt til at påtvinge andre stater sin vilje. Men da ingen stat – ifølge Dosenrode måske undtaget USA og Kina – kan besidde en sådan suverænitet, betyder det, at ”suverænitet er et forældet og misbrugt begreb i EU-debatten,” mener Dosenrode.
Sociologiens forløjede og ideologiske dogme om at alt er magt
Han fremfører sociologiens sædvanlige forløjede og ideologiske dogme om, at alt er magt, alt er påvirkning og indflydelse, alt er socialisering. Suveræn og selvstændig eksistens findes ikke og har ikke noget egentligt indhold.
Men hvem taler i EU-debatten om, at Danmark, Storbritannien eller noget andet land ved at frigøre sig fra EU skulle vinde suverænitet i den forstand, at et sådant frigjort land suverænt kan påtvinge andre lande sin vilje. Som om suverænitet skulle betyde overlegne ekspansive stormagtsdrømme eller total frigørelse fra påvirkning og samarbejde? Hvilken illusion! Ikke engang i Storbritanniens Brexit er der tale om noget sådant!
Suverænitet i EU-debatten betyder eksistens – det modsatte af undergang
Nej, suverænitet i EU-debatten betyder eksistens, dvs. det modsatte af tilintetgørelse og undergang. Eller det betyder national selvbestemmelse eller lovgivningsmæssig selvstændighed. Dette, at ingen ekstern magt kan bestemme, hvilke love, hvilke velfærdsordninger, ejendomsforhold, arbejdsforhold, adfærdsnormer, indvandringsregler, gæste- og opholdsregler, der skal vedtages og gælde i Danmark. Betyder, at inden for egne grænser er vi herrer i eget hus. Og betyder selvstændighed og frivillighed i internationale aftaler sådan, at når Danmark ’suverænt’ vælger at sige ’nej’, så gælder det ikke for Danmark. Som fx med de danske EU-forbehold.
Suverænitet er danskernes selvforsvar for at kunne eksistere på dansk
Vist er Danmark afhængig af sin omverden! Sådan er det for hvert eneste land, også for USA og Kina. Men suverænitet – eller selvbestemmelse – er ikke et spørgsmål om verdensmagt. For suverænitet vil sige at eksistere. Deri er suveræne lande lige – ikke ved deres magt, men netop ved deres suveræne eksistens.
Suverænitet betyder, at Danmarks regering, Folketinget og den danske befolkning – uanset graden af verdensafhængighed – ”suverænt” selv bestemmer, hvordan Danmark skal eksistere, dvs. reagere såvel internt som eksternt over for omverdens påvirkninger. Suverænitet vil sige en bestandig identitetskamp, og er dermed danskernes selvforsvar for at kunne eksistere på dansk og give danske svar på verdens udfordringer.
I dag er situationen den, at Danmark i EU har solgt sin suveræne nationale beslutningskompetence ved købe sig til en smule indflydelse i Europa til gengæld for, at resten af Europas magt uhindret kan lade sin indflydelse strømme ind over Danmarks grænser. Det er ikke blot en meget dårlig byttehandel politisk, økonomisk, befolkningsmæssigt, og lovgivningsmæssigt. Det er et spørgsmål om suveræn eksistens.