LUK DR – FYR SANDY FRENCH

DR_Byen
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard

DR har på så mange uheldige måder bekendt kulør i deres politiske nyhedsdækning. Med EU, Brexit og klimaet som de fremmeste eksempler på manglende neutralitet i formidlingen.

DR har udviklet sig til en skamplet, der bidrager systematisk til at nedbryde dansk kultur frem for at gøre, hvad public service stationen er sat i verden for. For mange kvinder ved roret har i stigende grad vist sig at være en ulykke. Sverige er det ypperste skrækeksempel, men DR og DR’s ledelse aspirerer til at komme med i klubben.   

Nu kommer så sidste skud på DR-stammen i form af skandalen omkring Poul-Erik Heilbuths dokumentarfilm ”Gangster”, som DR ikke vil bringe. Såvel nyhedsdirektør Sandy French som nyhedschef Thomas Falbe har tidligere demonstreret, hvilket stof de er gjort af (læs fx her), og selvfølgelig skal den afslørende film cooles ned, fordi det  danske folk helst skal holdes i uvidenhed om den katastrofale befolkningsudskiftning, der er i gang på grund af massetilvandringen. Samt ikke mindst om følgerne af den i form af kultursammenstød, knopskydende kriminalitet, bander og balkanisering.

Berlingske fortjener tak for at have bragt artiklen om sagen. Åbenbart er der endnu en eller to ansat højere oppe i avis-hierarkiet, der tør vove et øje i ytringsfrihedens tjeneste.

DR er licensbaseret, og skævvridningen og slagsiden i stationens nyhedsdækning bliver stadig mere markant såvel indenrigs- som udenrigspolitisk. Der er tale om licensbetalt holdningspåvirkning

DR skal i sin nuværende form nedlægges. NewSpeek er klart tilhænger af at bruge skattekroner på en tv-kanal, der opfylder de såkaldte public service-forpligtelser, men DR har svigtet massivt.   

Heilbuth-sagen er vist da desværre endnu en sag for Trykkefrihedsselskabet! 

Del artiklen her: