(Foto: Borgerkrig i Libanon)
Af Peter Qvistgaard, journalist
Husker I, da vi hentede 6.000 ”danskere” hjem fra ferielandet Libanon?
Det gør jeg, og glemmer aldrig da jeg i sommeren 2006 så avisoverskrifterne ”6.000 danskere evakueret fra Libanon”. Det første jeg naivt tænkte: – Jeg kender da ikke ingen danskere, der tager på ferie i Libanon. Er det blevet danskernes nye ferieparadis? Ved nærmere gennemlæsning kunne jeg så konstatere, at det drejede sig om en masse dansk-libanesere, der holdt sommerferie i deres gamle land, og lige pludselig var inddraget i en krig.
Den begyndte 12. juli 2006, hvor Hizbollah angreb israelske soldater, der patruljerede ved grænsen mellem Israel og Libanon. Tillige sendte de raketter ind over grænsen til Israel, som straks svarede igen med at lave en total blokade af Libanon samt sønderbombe dets infrastruktur. En lille måned senere blev der erklæret våbenhvile.
Men forinden havde Udenrigsministeriet nået at evakuere disse mange ”danskere” med hjælp fra Flyvevåbenet.
Mine næste tanker den gang var: Hvad laver 6.000 nydanskere i det land, som de er flygtet fra? Og hvordan har de råd til at tage derned? Og skal de ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet?
Men min forundring skulle blive endnu større.
For som dagene går, viser det sig, at ikke en eneste af de, der får denne her gratis hjemtransport, bliver sikkerhedschecket. For alle med tilknytning til Danmark skal med hjem. Hurtigt finder man ud af, at der blandt de hjemsendte befinder sig kriminelle personer, der tidligere er blevet udvist af Danmark. Alligevel får de lov til at komme ”hjem”.
Så stillede jeg mig selv det indlysende spørgsmål: – Hvordan kan personer, der tidligere er udvist af Danmark, have en tilknytning til Danmark?
Det var der også mange andre borgere, der undrede sig over, men alligevel fastholdt Udenrigsministeriet og den danske (borgerlige) regering, at hvem som helst skulle med hjem. Officielt fandt man ti kriminelle, men tallet har formentlig været betydeligt højere, da man jo ikke krydscheckede personerne.
At regeringen besluttede at hente kriminelle tilbage til Danmark – endda med gratis transport, skriger jo til himmelen.
Men det, der er værre er, at vi har givet statsborgerskab til disse her 6.000 personer, hvoraf de fleste af dem har været tidligere ”flygtninge”. De griner af os.
Og til sommer vil mange tusinde af de her ”danskere” igen tage på feriebesøg i Libanon – deres elskede fædreland, som de underligt nok er flygtet fra.
Ingen kvaler, Danmark betaler.