Af Lone Nørgaard.
Skal man le eller græde over Lars Løkkes jeg-forlader-Venstre-stunt? Det afhænger af temperament. Som blød m/k er der ikke langt til medlidenhed med den lille, narcissistiske og opmærksomhedshungrende mand, der ikke tåler at være ude af rampelyset mange sekunder ad gangen.
For en anti-softy vil Lars Løkke for altid være manden, der underskrev Marrakech-aftalen og yderligere prisgav det danske folk – i håb om, at underskriften ville skaffe adgangskortet til et lukrativt job i EU-imperiet.
(Læserbrevet har været bragt i EkstraBladet d. 8..1.20)