
NewSpeek har fået lov til at bringe følgende tekst.
8. Januar 2020
Oprindelig engelsk tekst: Christians Beheaded for Christmas, The West Goes Back to Sleep (Kristne halshugget i julen, Vesten sover videre)
Oversat af Kirsten Valeur
Hvor meget skal krigen mod kristne eskalere, førend Vesten betragter den som et “folkemord” og reagerer for at forhindre det?
Dagen efter halshugningen af kristne i Nigeria formanede pave Frans det vestlige samfund. Vedrørende halshuggede kristne? Nej. “Læg jeres telefoner fra jer, snak med hinanden under måltiderne”, sagde paven. Han sagde ikke et ord om den forfærdelige henrettelse af hans kristne brødre og søstre. Få dage forinden havde pave Frans i Vatikanet fået ophængt et kors ‘iført’ en redningsvest til minde om de migranter, der har mistet livet på Middelhavet. Han mindedes ikke med ét ord de kristne, der er blevet dræbt af islamiske ekstremister
Den tyske kansler Angela Merkel har sagt, at hendes første prioritet er bekæmpelse af klimaforandringer. Hun nævnte ikke forfulgte kristne. Samtidig skrev The Economist, at Ungarns premierminister Viktor Orban, der er en glødende forsvarer af forfulgte kristne, “udnytter” sagen politisk.