Af Helle Andersen.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) ser tallene for migranternes beskæftigelse i en opgørelse i februar 2020 sådan ud: Læs her.
Andelen af lønmodtagere blandt ikke-vestlige indvandrere er ifølge KL steget fra 37 procent i 2016 til 45 procent i 2019, mens andelen på SU ligger stabilt på 8 procent ligesom andelen, der er selvstændige, på efterløn, eller barsels- og feriedagpenge har holdt sig på 19 procent.
Der var 37 procent på offentlig forsørgelse i 2016, og den andel er faldet til 28 procent. Men det tal er ikke korrekt, da KL i deres opgørelse har udtaget SU og efterløn samt barsels-og sygedagpenge og angivet dem på en separat linje. Men SU og efterløn samt barsels-og sygedagpenge er selvfølgelig OGSÅ offentlig forsørgelse.
KL laver det lille kunststykke at opgøre selvstændig virksomhed sammen med efterløn og sygedagpenge mv. Keine hexerei, og så er der fjernet 19 procent af migrantgruppen fra opgørelsen af migranter på ”offentlig forsørgelse”.
Således stikker opgørelsen blår i øjnene på de stakkels, hårdtarbejdende danskere. KL’s gengivelse af tallene for, hvor mange migranter, der er på offentlig forsørgelse hhv. i arbejde, kan siges at være særdeles vildledende.
Vi får for eksempel ikke at vide:
- hvad det har kostet de hårdt beskattede danskerne at få migranten i arbejde? Hvad har udgiften fx været til sprogundervisning og efteruddannelse, og hvor mange er flyttet til førtidspension?
- om migranterne er aktiveret i det offentlige eller ansat i støtteordninger? Dét på bekostning af en etnisk dansker, der kunne have fået et godt job.
Tal er taknemmelige, og i dette tilfælde er tallene for migranternes beskæftigelse sat op direkte vildledende af KL. Vi får heller ikke oplyst, om der er tale om ”aktivering” og diverse andre aktiverings-ordninger fx støttet ansættelse med lønkroner i ryggen. Så hvad er den præcise udgift pr ansat migrant?
De nævnte tal for udgiften og hvilken ordning, migranten er ansat i, bør oplyses. Alt andet er vildledende skønmaleri.