ER DANMARK STADIG DANMARK? TERROR-AFSPÆRRINGER, LOVLØSE OMRÅDER OG TUNGT BEVÆBNET POLITI

Del artiklen her:

(Foto: Koranklodser på Nyhavn i København; Snaphanen.dk)

Naive politikere har forvandlet Danmark til ukendelighed. Bliver det overhovedet muligt for os at overbevise vores børn og børnebørn om, hvordan vores land i virkeligheden bør se ud?

Af Nicolai Sennels

Skolestartere og børn derunder er opvokset i et Danmark, hvor det er helt normalt med terror-stoppende cementblokke – populært kaldet koranklodser – overalt. Koranens påbud til muslimer om at dræbe alle vantro betyder, at tungt bevæbnet politi står ved samtlige synagoger og julemarkeder, og lovløse områder er nu også blevet den nye normal.

Hvis ikke vores børn og børnebørn kigger billeder fra Danmark, taget før deres fødsel, vil de aldrig vide, at der var engang for ikke så længe siden, hvor deres land var ganske anderledes.

Læs også: HUSKER DU? SÅDAN VAR DANMARK FOR BARE 25 ÅR SIDEN

Danmark forvandles i disse år til ukendelighed. Hvis ikke de turister, der stadig tør komme her, vidste bedre, ville de sikkert tro, at danskerne var nogle vilde barbarer, som staten kun kan styre med maskinpistoler, afspærringer og kameraer på snart hvert eneste gadehjørne.

Husker du Wonderful Copenhagen-plakaten med politibetjenten, der ikke havde andet for end at hjælpe en andefamilie over gaden? Den slags har ordensmagten ikke tid til længere. I oktober sidste år måtte en fortvivlet mor se sin søn blive gennemtæsket af en bil-fuld maskerede indvandrere, mens hun havde alarmcentralen i telefonen. Politiet havde desværre ikke tid til at komme. Ugen efter oplevede en far noget lignende med sin søn.

Også kønsdemografien går den forkerte vej. Undersøgelser i både Frankrig, Tyskland og Sverige bekræfter, hvad menigmand forlængst har regnet ud; vil ændres som følge af muslimsk masseindvandring: Der er stadig færre kvinder i det europæiske gadebillede. Kvinderne forklarer det selv med, at de føler sig mindre trygge. Ja, de ellers så politisk korrekte tyskere indrømmer ligefrem, at det skyldes indvandring fra “islamisk prægede lande”. Samme utryghed findes uden tvivl også i Danmark, hvor antallet af voldtægter er eksploderet i bibelske dimensioner med hele 224 procent, siden Lars Løkke Rasmussens Venstre straksåbnede grænserne efter hans valgsejr i 2015. Nogen undskyldning fra de ansvarlige politikere skal kvinderne og deres oftest næsten lige så traumatiserede pårørende dog nok vente længe på. Sådan er det jo med politikere.

Europæiske gader og stræder opleves i stadig stigende grad som no-go zoner af utildækkede kvinder. Dertil kommer både danske og udenlandske ghettoer, hvor politiet kun kommer, såfremt de er garanteret forstærkninger – hvis de altså kommer.

Læs også: ET EUROPA UDEN KVINDER PÅ GADEN?

Til gengæld kan danske sommerhusudlejere glæde sig over, at efterspørgslen slår rekord igen i år. Terrorfaren er nemlig endnu større andre steder, hvilket får ferierende til at vælge det – trods alt, inklusiv den danske sommer – tryggere Danmark.

Det bliver interessant at se, hvordan generation curlingbarn vil klare sig over for generation jihad. En ven fortalte mig forleden, at de måske har en chance, curlingbørnene altså: “Borgerskabets børn har altid vist sig at kunne kæmpe for deres land, når det virkeligt gjaldt,” beroligede han.

Ja, det må man da håbe. Men først skal vi have nogle helt andre politikere derinde bag koranklodserne, maskinpistolerne og det skudsikre glas på Christianshoppeborg.

Del artiklen her: