KÆRE POLITIKERE. PAS GODT PÅ VORES LAND, DET ER DET ENESTE VI HAR

Shares 300

En regnskov tager tusind år at vokse op, men kan udryddes på en generation. På samme måde er det med vores kultur, der giver os det dyrebareste i verden: Følelsen af at være hjemme.

Af Nicolai Sennels

Gamle kulturer, som den danske, er som regnskove: Det er ikke noget man bare lige opbygger på en weekend, eller sågar et par generationer. Det er en organisk og historisk proces, som tager den tid, det tager, når væsener skal opbygge et unikt harmonisk samspil med hinanden og deres omgivelser.

Den gensidige forståelse vi har, når vi er sammen med andre med samme baggrund, er dannet over århundreder. Ligesom med en regnskov kan man ikke sætte den på formel, man kan knap nok beskrive den. Men man kan føle den, hvilket ikke gør den den mindste smule mindre værd. Tværtimod. Vil man vide, hvad en regnskov eller hvad f.eks. danskhed eller tyskhed er, er der kun én måde at gøre det på: Man skal være der selv.

Mægtige mennesker er ved at fælde vores kulturelle regnskov. Hvor industrien smadrer løs med enorme bulldozere og lange motorsave i Sydamerikas jungler, bruger politikere og den globalistiske elite åbne grænser og indvandring fra fremmede lande. Med forældede konventioner og bureaukratiske regulativer har de afvæbnet vores kultur fra at kunne sikre sin egen overlevelse.

Den magtfulde anti-nationale bevægelse, hvori EU og FN er bannerførere, er godt i gang med at smadre vores kulturelle biodiversitet.

Snart er der ikke længere noget sted, vi danskere, franskmænd og svenskere osv. føler os hjemme med de ting, vi sætter pris på, uanset hvor sære de må synes for udefrakommende.

Der er intet forgjort i at elske sit land eller at foretrække den særlige måde, vi gør tingene på og er sammen på, frem for andre. Tværtimod. Det er grobund for den samhørighed, tryghed og gensidig tillid, som er så vigtig for os mennesker, lige fra den lille kultur den enkelte familie har til den, man deler i et land. At føle sig hjemme er nært knyttet til selve livet.

Og selvom det måske kun er poesien, der er i nærheden af at kunne beskrive følelsen af at være hjemme, så gør det den ikke mindre værd. Faktisk er det den mest dyrebare følelse i verden. Ja, i årtusinder er mennesker gået i krig for at bevare den, så de kan få lov at leve i fred på den måde, de nu engang føler sig hjemme med.

Vi vil ikke have multikultur. Vi vil have dansk, fransk eller svensk kultur. Vi vil føle os hjemme, der hvor vi bor.

Så kære politikere. Pas godt på vores land, det er det eneste, vi har.

Shares 300

Comments

comments