Den amerikanske præsident Donald J. Trumps forbud mod indrejse fra muslimske lande nyder stor opbakning. Vil andre lande indføre samme type forbud?
USAs præsident Donald J. Trumps forslag om forbud mod indrejse fra seks muslimske lande har været længe undervejs. Flere dommere har, i hvad mange har betegnet som politiske domme, underkendt forbuddet, inden det endeligt blev godkendt af den amerikanske højesteret.
Indrejseforbuddet har til formål at beskytte amerikanerne mod den trussel det indebærer, at personer fra lande, kendt for eksport af jihadister, får adgang til USA.
Læs også: HARVARD-FORSKERE: TRUMP HAR RET I MEDIEKRITIK
Udover jihadisterne, vil også mange uskyldige muslimer bliver ramt af indrejseforbuddet, men Trump har altså – modsat europæiske ledere – valgt at lade tvivlen komme sit eget folk, og ikke fremmede, til gode.
Trumps beslutning er faldet i god jord hos de amerikanske vælgere. 60 procent af vælgerne støtter beslutningen, mens kun 28 procent er imod. Dette betyder altså også, at en meget stor del af de amerikanere, som ikke stemmer på Trump, støtter forbud mod indrejse for borgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen.
Skulle europæiske ledere foreslå en lignende lov, ville de formentligt få enorm opbakning fra vælgerne. En tværeuropæisk undersøgelse tidligere på året viste, at 55 procent af borgerne i EU ønsker et stop for muslimsk indvandring. Kun sølle 20 procent ønsker fortsat muslimsk indvandring.
Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti mener dog, at de danske visumregler allerede er strammere end Trumps:
“Vi kigger gerne på den amerikanske administration for at se, om der er noget vi kan lade os inspirere os af. Som det er nu, så minder de nye amerikanske visumregler om de regler vi har haft i Danmark i mange år. Dansk Folkeparti arbejder dog på, at Danmark skal have endnu strammere regler, særligt for muslimske lande.”
Læs også: CHOK-MÅLING AFSLØRER EUROPÆERNES HOLDNING TIL MUSLIMSK INDVANDRING