Igen og igen har der været røster fremme med krav om at få svar på spørgsmålet: Hvad koster indvandringen de danske skatteborgere? Der ER kommet tal på bordet, men holder de?
Kommentar af Lone Nørgaard
Det kan undre, at der ikke er endnu mere fokus på, hvad massetilvandringen alias befolkningsudskiftningen koster den dansk stat og danske skatteborgere.
Taget i betragtning at der ellers i disse tider, hvor velfærdsstaten skal slankes, er vældigt meget interesse for størrelsen og fordelingen af de offentlige udgifter. Det gælder uddannelsessystemet. Det gælder ældreplejen. Og det gælder fx også monarkiet, hvor tallet skulle være mindst 400 mio. kr. om året.
Det er godt at få tal på bordet, fordi de giver grundlag for at diskutere, hvad skattekronerne bliver brugt til, og hvordan der prioriteres. Jeg har det fx fint med at finansiere et toptunet kongehus, så længe de fleste af dets medlemmer udfører et nogenlunde rimeligt stykke arbejde.
I egen selvforståelse er jeg med åbent sind parat til at drøfte hvad-som-helst på finansloven. Derfor har jeg også svært ved at forstå, hvorfor der ingen ben er i at diskutere udgifter til poster som kongehus og uddannelsessystem, mens det er tæt på umuligt at få klare svar på, hvad indvandringen koster det danske samfund.
Rockwool-fonden arbejder på sagen, men efter min bedste overbevisning mangler der en række mellemregninger. Det samme gør der i tallet 28 milliarder, som er det seneste officielle beløb opgivet. Jf. Information.
Jeg er selvfølgelig på det rene med, at spørgsmålet er vanskeligt. Statistikkerne oplyser kun i begrænset omfang om etnisk oprindelse, og begrebsanvendelsen (indvandrere, flygtninge, efterkommere) mudrer som bekendt ofte slemt til.
Men her kommer lidt historik. For hvem har egentligt ret i forhold til sumpen af tal?
Historik
Dansk Industri mener (mente?), at havde det ikke været for indvandrerne, ville Danmark have oplevet en markant grænse for økonomisk vækst og velstand i det nye årtusind.
Heroverfor nåede Velfærdskommissionen frem til, at indvandrerne fra ikke-vestlige lande er godt tre gange så dyre i forhold til den offentlige sektor i sammenligning med danskerne, og at en total opbremsning i indvandringen fra mindre udviklede lande ville spare statsfinanserne for 50 mia. kr. om året i 2040 (refereret i Børsen den 1. dec. 2005 – ja, du læste rigtigt 2005):
”En total opbremsning i indvandringen fra mindre udviklede lande vil spare statsfinanserne for 50 mia. kr. om året i 2040. Det er konklusionen i en række analyser foretaget af Velfærdskommissionen, som den 6. december skal forelægge sine anbefalinger til en velfærdsreform for regeringen.”
Andre beregninger
Ifølge beregninger foretaget af den uafhængige institution Dream for Cepos er indvandringens pris til Danmark, at indvandringen fra mindre udviklede lande (Irak, Somalia, Tyrkiet, Marokko, Pakistan, Libanon, Afghanistan osv.) har været en kæmpe underskudsforretning. Dream nåede frem til, at der for fremtidige generationer af borgere i Danmark må ventes negative nettobidrag til de offentlige finanser for tre ud af fire indvandrergrupper. For indvandrere fra mindre udviklede lande lyder det negative nettobidrag på 29.600 kroner pr. år. For efterkommere fra mindre udviklede er tallet 29.000 kroner pr. år.
I en artikel i Weekendavisen d. 26.9.08 med overskriften Nationalbanken om indvandring: Sats på superindvandring kunne man bl.a. læse følgende: Kun enlige mænd og kvinder, der kommer til Danmark efter endt uddannelse, hele tiden er i arbejde og forlader Danmark igen før pensionsalderen, hjælper på dansk økonomi. Endvidere at ”i modsætning til superindvandrerne fra Østeuropa er en stor del af den indvandring, der er sket tidligere, personer fra mindre udviklede lande med lav erhvervsfrekvens og et relativt stort træk på offentlige ydelser og offentlig service.” Ergo: Indvandring fra 3. verdens-lande / ikke-vestlige lande har medført en forværring af de offentlige finanser.
Hvordan ser beregningsgrundlaget ud?
Så vidt så godt. Men det jeg godt kunne tænke mig at se er beregningsgrundlaget. Jeg er nemlig særdeles skeptisk over for, at det seneste tal på 28 milliarder holder vand. Af den enkle grund at jeg ikke kan få indsigt i, hvor mange af følgende udgifter på følgende uprioriterede liste, der rent faktisk ER regnet med ind:
Statsforvaltningen, Familiestyrelsen, Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet
Domstolene (separationer, skilsmisser, forældremyndighedssager, faderskabssager)
Socialforvaltningen
Ordenspolitiet, Kriminalpolitiet, Fremmedpolitiet, PET
Hospitalsvæsenet, Alm.praktiserende læger (større sygelighed, flere sindslidende bl.a. gr. fætter-kusineægteskaber, D-vitminmangel, diabetestilfælde)
Fængselsvæsenet (overrepræsentation af flygtninge, indvandrere og efterkommere, fængselspræster, fængselspsykologer)
Skoler (ekstraundervisning, specialundervisning, psykologhjælp, modersmålsundervisning), SFO-pædagoger
Børnehaver, Vuggestuer
Asylsystemet (Flygtningenævnet, Asylcentre, Dansk Røde Kors, Dansk
Flygtningehjælp, kørsel fra/til grænse til modtagecentrene)
Krisecentre (overrepræsentation af kvinder fra 3. verdenslande)
Advokatsalærer (fri proces-systemet)
Tolke, Integrationsbeløb, Sprogundervisning
Sociale ydelser og andre tilskud
Dagpenge, Bistandshjælp, Sygedagpenge, Førtidspensioner, Børnepenge,
Børnetilskud, Huslejetilskud m.v.
Forsikringsbeløb (hærværk, ildspåsættelser etc.)
Skadeserstatninger for vold
Udgifter i forbindelse med kidnappede børn
Polygami (huslejetilskud til to lejligheder, udlæg til børnepenge til den “enlige” mor)
Tilskud til etniske foreninger
Særlige integrationstiltag, Ungdomsklubber, Gadeplansarbejdere, Fædregrupper
På baggrund af ovenstående – og jeg har sikkert glemt nogle poster – forekommer det at være det rene vås at tale om “behov for indvandreres arbejdskraft”. Taget i betragtning at indvandrere fra 3. verdenslande som hovedtendens belaster systemet langt mere, end de giver igen. Det summer op, som man siger.
Holdes tallene under låg?
Så vidt jeg husker, fik Dansk Folkeparti tilbage i sen-90’erne i samarbejde med Danmarks Statistik lavet en undersøgelse af udgifterne til indvandring, som på daværende tidspunkt beløb sig til knapt 30 mia. kr. Slag på tasken vil jeg tro, at tallet snarere er tredoblet. Så vigtige sager og tal skal imidlertid ikke bero på mine fornemmelser, men bør gennemlyses af rigets dygtigste regnedrenge og -piger i de forskellige ministerier, styrelser, forvaltninger mv.
For det forholder sig vel ikke sådan, at tallet 80-90 mia.kr bevidst holdes under låg? Med den begrundelse, at store dele af befolkningen ville gå i coma, hvis de sort på hvidt blev præsenteret for regningen for indvandringen?
Vel at mærke en indvandring, som den oprindelige befolkning aldrig har fået lov til at tage stilling til.