Af Peter Krogsten.
Jeg har aldrig gjort noget som helst for at undgå at blive smittet, og jeg går heller ikke med ‘mundbind’, som tænkende mennesker kalder en ansigtsmaske. Jeg begyndte at samle tal og statistikker allerede i februar 2020, da tallene ikke stemte med, hvad der stod i aviserne, og slet ikke med Mette Frederiksens reaktioner, der var og er panik. Jeg lod mig lokke til at blive ‘vaccineret’, selvom jeg havde sagt, at jeg aldrig ville røre det – i et futilt forsøg på at få bare nogen af mine grundlovssikrede og konventionssikrede rettigheder tilbage.
Jeg havde læst, at det ikke ville være godt at få ’skuddet’, hvis man allerede var smittet, så dagen før tog jeg min første test, betalte også for en antistof-test, og begge var negative. Jeg var som forventet rask og havde da heller ikke været syg.
Så mødte jeg op i en stor lagerhal 12 km væk, hvilket var det nærmeste vaccineringssted. Den venlige dame, indpakket i beskyttelsesudstyr en bedre sag værdig, spurgte, om jeg fik blodfortyndende medicin, hvilket jeg ikke gjorde.
Jeg blev vaccineret og skulle så sidde ude i en anden lagerhal, hvor stolene var stillet op med 5 meters afstand, i 20 minutter. Det havde jeg ikke lyst til, så jeg tog bilen hjem.
2 dage efter lå jeg på sygehuset
2 dage efter lå jeg på sygehuset. Lammelse i venstre side af ansigtet, store hævelser, delvist lammet venstre øjenlåg, feber og balanceproblemer. Der blev taget en PCR- test og flere andre samt foretaget nogle kliniske tests, bl.a. andet på min balance, der var helt i kaos.
Efter mindre end en time, begyndte man at tale om, at jeg nok var blevet bidt af en flåt uden at opdage det, og det nok var derfor, at ansigtsnerverne var lammede i venstre side.
Næste morgen tog man så en rygmarvsprøve for at se, om jeg havde borrealis, hvilket ikke var tilfældet. Om eftermiddagen kom der lidt bevægelse i ansigtet, og da jeg jo ikke var syg, blev jeg udskrevet. Ingen ville rigtigt ud med, hvad der var galt, men det var jo ikke CV-9, og bestemt heller ikke forårsaget af Pfizers fluidum, og heller ikke borrealis.
Så blev min velkontrollerede diabetes-2, der er på kanten af at kunne af-diagnosticeres, bragt på bane som mulig årsag. Jeg fik en recept på blodfortyndende medicin, som jeg skulle tage indtil videre, reelt nok resten af livet. Blodfortyndende medicin giver man ikke for sjov, og det er meget typisk, at mindre blodpropper, man overlever, begynder i venstre side af kroppen.
Jeg er blevet frarådet at tage flere ’vacciner’
Status er nu, at ansigtet er blevet normalt, hævelserne er væk, balancen blevet bedre men ikke på normalt niveau, men jeg har muskelsmerter i benene, og mit ellers meget stabile søvnmønster er i kaos.
Jeg er blevet frarådet at tage flere ‘vacciner’, og det stemmer jo med, at jeg blev spurgt, om jeg tog blodfortyndende medicin. Sundhedsstyrelsens vejledninger om de fire ’vacciner’ fastslår helt klart, at har man haft bivirkninger efter en, skal man ikke tage nogen af de tre andre. Jeg har heller ikke tænkt mig at prøve. Én advarsel er nok.
Jeg har betalt for endnu en antistof-test, og den er positiv, og en helt frisk antigen-test er negativ. Jeg har aldrig haft CV-19, jeg er nu immun og ville formentlig heller aldrig have fået det alligevel, men jeg blev syg at af blive vaccineret mod en sygdom, jeg ikke har.
For en sikkerheds skyld foretog jeg selv en anmeldelse
Læger har skærpet indberetningspligt ved bivirkninger af vaccinen, der er genterapi, men for en sikkerhedsskyld foretog jeg selv en anmeldelse.
Det giver et par problemer for, hvordan skal jeg kunne bevæge mig rundt i verden, når jeg ikke må få stik nr. 2 og ikke kan få udstedt ’passet’, der i EU-regi hedder et bevis.
Jeg har skrevet til Sundhedsministeriet og Seruminstituttet og spurgt om, hvordan jeg rejser erstatningskrav for unødvendigt at blive påført større risiko for blodpropper. Det er en måned siden, og jeg har ikke fået svar, bortset fra en automatmeddelelse om, at brevet er modtaget.
Hvis jeg en dag får svar, vil Ministeriet, eller hvem der nu svarer, sikkert påberåbe sig at:
1. Vaccinen er ikke et krav, men et tilbud. I det brev man får, står ‘inviterer’ ikke ‘indkalder’, og det er jo nok ikke tilfældigt. Man påtager sig frivilligt risikoen.
2. Alle vacciner er nødgodkendte og har ikke været gennem de 6-7 års faste test-procedure, som alle lægemidler skal gennemgå.
3. Alle producenterne er, helt usædvanligt, blevet fritaget for produktansvar og dermed erstatningskrav.
Konsekvensen af at sige nej er de facto husarrest på ubestemt tid
Påstanden om frivillighed er i overensstemmelse med resolution 2361-2021, der blev underskrevet 27/1 2021 i Europarådet, hvor landenes regeringer forpligter sig til at:
“7.3.1 Sørge for at borgerne informeres om, at de ikke er tvungne til at tage vaccinen, og at sørge for, at ingen presses politisk, socialt eller på anden vis til at blive vaccineret, hvis de ikke selv ønsker det.
7.3.2 Sørge for, at der ikke udøves diskrimination imod nogen som helst, fordi de ikke er blevet vaccineret, enten pga. helbredsrisikoen, eller fordi de ikke ønskede at blive vaccineret.”
Den findes ikke på dansk, så oversættelsen er mit ansvar, og der er ingen copyright.
Konsekvensen af at sige nej til ‘invitationen’ er de facto husarrest på ubestemt tid og er ikke i overensstemmelse med resolutionen. Regeringens handlinger er også i strid med både Nürnberg- og Oviedo-konventionerne om medicinsk tvang.
Europarådets resolutionen, der er lang, kan læses her: https://pace.coe.int/en/files/29004/html.