ISLAM-APOLOGETER SLØRER TRUSLEN FRA ISLAM

Islam-apologeter

Islam-apologeter slører truslen fra islam
og det lykkes på grund af mainstreammediernes ulidelige lethed

På religion.dk, en platform, der hører under Kristeligt Dagblad, kunne jeg d. 27.11.18 læse to indlæg om islam

1. Sherin Khankan: Tro er en blanding af inderlighed og aktivisme

2. Religionsforsker Niels Valdemar Vinding: Hvad er sharia?

Da såvel Khankan som Vinding er islamapologeter skulle de oplagt have modspil til deres glansbillede-udgave af religionen/ideologien. Jeg skrev derfor nedenstående kommentar, som efter en længere mailkorrespondance endte med ikke at blive optaget.

Derfor er det godt, at der findes alternativer til den etablerede presse og mainstreammedierne, som fx Den Korte Avis og NewSpeek, så også afviste indlæg alligevel har mulighed for at komme til offentlighedens kendskab. 

Støt-Lone-N

Islam-apologeter slører truslen fra islam
af Lone Nørgaard, lektor, cand.mag. 

På religion.dk kunne jeg d. 27.11.18 læse to indlæg om islam, der kalder på et svar.
1. Sherin Khankan: ”
Tro er en blanding af inderlighed og aktivisme”
2. Religionsforsker Niels Valdemar Vinding: ”Hvad er sharia?”

Begge indlæg trækker læseren rundt ved næsen i forsøget på at ufarliggøre en religion, der ikke KUN er en religion, men en totalitær ideologi – og dermed en trussel ikke bare i Danmark, men i hele (Vest)europa.

Sherin Khanhan sætter sit sædvanlige og forkerte lighedstegn mellem islam og kristendom ved at tale om patriarkalske og undertrykkende strukturer og praksisser, som hun mener findes indenfor alle religioner. At redegøre for forskellen på kristendommen og islam kræver en længere argumentation, så læs venligst her

Hendes argumentation for, at sharia er demokratisk og godt kan sameksistere med dansk lovgivning er manipulerende. Ordet ’sameksistere’ lægger op til at legitimere parallelsamfund, hvor sharia hersker. Da den politisk-religiøse sharia-lovgivning er guddommeligt begrundet, er den i samfundsretlig sammenhæng grundlovsstridig.

Niels Valdemar Vinding vil i sit indlæg give svar på, hvad sharia er, men slipper dårligt fra det – i en kombination af ’håndplukning’ (cherry-picking) og udeladelser.

Han er om muligt endnu farligere i sin islam-apologi end Khanhan, fordi han med et fint CV kan flage med sin kæmpestore viden, så fx knapt 100 tilhørere til en af hans forelæsninger om sharia på Folkeuniversitetet kunne gå lettede hjem: Islam er alligevel ikke så farlig, og det skal nok gå alt sammen. Problemet er ”bare”, at han er selektiv i sin fremstilling, når han skriver: 

”Begrebet sharia handler om, hvad der er den rette vej til fred, og det dækker over et kompleks af etik, ret og religiøse normer, som ikke let lader sig indfange i en kort definition  (…)  Der er ikke nogen almindelig eller bredt vedtaget definition af begrebet sharia, hvilket unægteligt gør det lidt sværere at få en klar forståelse.”

Javel så. Men det som Vinding bekvemt undlader at fortælle er, at det ikke er op til den enkelte muslim at fortolke på de islamiske helligskrifter. Han glemmer også at nævne, at den magtfulde åndelige leder for Det Muslimske Broderskab,Yusuf al-Quaradawi, har udtalt: ”Uden dødsstraf for frafald, ville der ikke være noget islam”.

Det går helt galt, når Vinding griber ud efter halmstrået ’euroislam’ og Tariq Ramadan – uden at oplyse sine modtagere om dennes baggrund som barnebarn af Det Muslimske Broderskabs grundlægger, Hassan al-Banna. Ramadans pæne facade forsvinder som dug for solen, når broderskabet er sig selv, og alt foregår på arabisk eller tyrkisk. Her prædiker deres præster / ledere åbent had til de vestlige samfund, og måden de skal nedkæmpe vores kultur på.

Denne dobbelt-moral eller tvetungethed er blevet massivt dokumenteret af den franske journalist og forfatter Caroline Fourest i bogen Frere Tariq (Bror Tariq). Hendes undersøgelse viser, hvordan hovedtalerøret for den såkaldte euroislam Tariq Ramadan taler med to tunger. Fordragelige dialog-ord til de naive vesteuropæere, der lapper de søde talemåder i sig – anderledes incitament til had mod den dekadente vesterlandske kultur, når modtagerne er brødrene og ligesindede.

I promoveringen af Ramadan optræder Vinding som nyttig idiot og dermed som et eksempel på, hvordan det store flertal af islamforskere inden for Akademia taler udenom. Sørgeligt, men sandt.