Venstrefløjens vælgere støtter ikke-vestlig indvandring, men bliver overraskede over, at der er ikke er råd til lønstigninger.
Kommentar af Nicolai Sennels
Offentligt ansatte kæmper i disse dage og måneder for lønstigninger og for deres højt værdsatte betalte frokostpause. Den samme vælgergruppe, der klart stemmer mest på rødt forstår ikke, at der ikke er råd til både fortsat ikke-vestlig indvandring og mere i lønningsposen.
Det er ironisk, at Finansministeriets beregninger af udgifterne til ikke-vestlig indvandring udkommer samme uge, hvor overenskomstforhandlingerne kollapser og sender det offentlige Danmark ud i en storkonflikt.
For selvfølgelig er der en sammenhæng. Med årlige udgifter til ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere på svimlende 36 mia kr. – 100 mio. kr. om dagen! – er alle nødt til at stramme livremmen ind. Også skolelærerne, pædagogerne, PPR-medarbejderne og alle de andre politisk korrekte segmenter i det offentlige, som tror på pengetræer, islams snarlige reformering, julemanden, integration og andre fantasmer.
Overenskomstkonflikten afslører det sædvanlige hykleri, som til alle tider har fandtes på venstrefløjen: Man er gerne generøs med andre menneskers penge, men ikke sine egne. Man støtter rød udlændingepolitik, men man vil ikke selv bidrage med sin halve times frokostpause.
Sandheden er, at man ikke kan både sige ja til stadigt flere ikke-vestlige og få stadigt mere i løn. Det er to kurver der krydser hinanden i disse år, og det er ikke til lønmodtagernes fordel.
Man kan håbe på, at den pågående overenskomstkonflikt får flere til at indse det indlysende: De offentligt ansatte har selv stemt sig til deres økonomiske situation.
Læs også:
“ADFÆRDSREGLER” AFSLØRER MENNESKELIG UMODENHED HOS ALTERNATIVET
SOCIALDEMOKRATIET INVITEREDE AL-QAEDA-SYMPATISØR TIL AT TALE OM “ANTI-RADIKALISERING”