Af Lone Nørgaard.
Nu må dette orkestrerede vanvid gerne snart blive stoppet af voksne, besindige og ansvarlige folk. Jeg tænker på klimaalarmismen, der har vist sig på lange stræk at være ren mytologi. Ikke desto mindre forsætter hovedstrømsmedierne med DR og Politiken i de gule førertrøjer ihærdigt med deres skrækpropaganda i en 24/7-tæppebombning.
Med det ulykkelige resultat, at klimaforandringer, som der har været mange af igennem tiderne, er gået hen og blevet det helt altoverskyggende bekymringspunkt blandt unge i aldersgruppen 12 til 30 år. Det er i hvert fald, hvad tænketanken Kraka konkluderer på baggrund af et samarbejde med konsulentfirmaet Deloitte, der har taget pulsen på de unges udsyn på verden.
Ifølge Dagbladet Information har ”1.500 (…) svaret på den repræsentative undersøgelse, og 27 procent har tilkendegivet, at de ”ofte eller hele tiden” bekymrer sig om klimaforandringer i deres hverdag.”
Stakkels børn og unge – den bekymring er alt andet end behagelig at bære rundt på og forringer indlysende den mentale sundhed. Det er ganske enkelt synd for dem, at de ikke kan lå lov til at leve en bare lidt mere sorgløs ungdom.
Hvad værre er: Rapporten afslører, at bekymringen omsættes til, at 18 procent af respondenterne på grund af klimaforandringer overvejer at lade være med at få børn. Den reaktion viser en høj grad af ansvarlighed hos vores unge mennesker, hvis deres bekymring vel at mærke havde belæg i fakta. Hvilken den ikke har. Beslutningsgrundlaget viser sig at være baseret på halve sandheder og hele løgne.
Derfor nærmes det sig også det kriminelle, at unge kvinder igennem manipulation og hjernevask indirekte presses til at vælge ikke at sætte børn i verden.
Det var en række påstande afskudt fra hoften – her følger argumentationen.
Når jeg udtrykker mig så skråsikkert, hænger det først og fremmest sammen med, at jeg igennem en årrække har brugt tid på at orientere mig dels på platformen Klimarealisme, dels i Johannes Krügers forfatterskab.
Jeg blev første gang opmærksom på Johannes Krüger i 2016, da han udgav bogen ”Klimamyten – et opgør med tidens CO2-panik”, og jeg skal love for, at sonden her blev sat ind alle de rigtige steder. Med udsagn såsom, at de dystre forudsigelser om en forestående klimakatastrofe dyrkes som en religion. Såsom at FN’s klimapanel fungerer som det øverste præsteskab og CO2-kvoter som moderne aflad.
Bogen var en øjenåbner for mange, og heldigvis valgte Johannes Krüger ikke at hvile på laurbærrene, men fortsatte sin oplysningsvirksomhed, dels som skribent, dels som foredragsholder.
I 2021 udgav Johannes Krüger så bogen: ”32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på – læs hvorfor, hvis du tør”. Værket er opbygget uhyre pædagogisk, og selv om en forkølet humanist som mig ikke forstår alle tallene og statistikkerne, så forstår jeg så meget, at det er Krüger, der har fat i den lange ende.
Hvem er Johannes Krüger? Han er dr.scient. og tidligere professor ved Institut for Geografi og Geologi. Professoren fungerer nu som professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning – med forskningsområdet gletchere og landskab i samspil med klimaet før og nu. Og så er han forfatter og medforfatter til en række videnskabelige og populærvidenskabelige artikler og bøger. I 1996 modtog han Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs Hans Egede Medalje for sin forskning i det nordatlantiske område.
Vi har altså at gøre med en ekspert – der taler FN’s klimapanel midt imod.
Men hvad nu? Hvad har Johannes Krüger gang i? Er 97 % af klimaforskerne ikke enige om, at mennesker er skyld i klimaforandringerne?
Det korte svar er nej. Det britiske medie The Exposé har i en spritny artikel afsløret vildledningen. Ifølge artiklen er det kun 0,3 % af videnskabelige artikler om emnet, der påstår, at mennesker er årsagen til klimaforandringer. I en opfølgning er det kun 18 % af forskere, der har opfattelsen, at en stor del eller al klimaforandring kan undgås.
Så der er overhovedet ikke bred konsensus blandt forskere i spørgsmålet om, hvorvidt menneskets CO2-udledning har stor (og måske endda den største) indflydelse på eventuelle klimaændringer.
Sagen er imidlertid og meget desværre den, at hvis man udelukkende orienterer sig om verden, herunder klimaet, i hovedstrømsmedierne (læs: samtlige medier, der får mediestøtte og dermed er statskontrollerede), så bliver man på en række felter vildledt frem for vejledt og trukket rundt i manegen med propaganda i de officielle narrativer – som fiktions-fortællingerne opfundet til lejligheden er kommet til at hedde på nudansk.
Krüger påviser, hvordan klimahysterikerne håndplukker (cherry-pick’er) og manipulerer med data, hvorefter manøvren bruges til at påvirke den politiske beslutningsproces. Den øvelse lykkes, fordi al åben dialog lukkes ned bl.a. gennem dæmonisering af de mange forskere, der ikke deler klimahysterikernes holdninger.
Lad mig give et konkret eksempel på, hvordan vi bliver trukket rundt ved næsen. Nemlig elbiler.
Elbiler er i flere år blevet set som en vigtig del af den grønne omstilling. Imidlertid begynder der nu at komme stadig flere informationer frem om, at el-biler måske alligevel ikke er sagen. Ja faktisk har de vist sig at være mere sorte end grønne, hvis hele processen fra start til skrot regnes med (i en livscyklus).
- Elbiler er dyre, fordi batteriet er meget tungt og kræver dyre materialer, som der i øvrigt ikke er nok af.
- Råstofferne til batterier er ofte udvundet under stærkt kritisable forhold, bl.a. børnearbejde.
- Elbiler er langsomme og svære at lade op
- Begrænset lademulighed på vejene
- Det er dyrt at etablere tilstrækkeligt ladekapacitet
- Rækkevidden er stadig for lav
- De virker, ikke når det er koldt
- Batterier holder ikke evigt. Hvor vil man gøre af affaldet? Batterier kan så vidt vides ikke genbruges. De er giftige og udgør dermed giftigt affald
- Elbiler laver mere partikelforurening end ICE* biler, da de er tungere, og der derfor kommer mere dækslid, som nu er den største kilde til partikler
- Hvor mange benzinbiler på verdensplan skal skrottes. 2 milliarder? Hvor gør man af det skrot? I Danmark inden 2030? Sendes de til Bangladeshs strande?
* ICE er forkortelsen for Internal Combustion Engine, dvs. en forbrændingsmotor. Det benyttes til at betegne biler, der bruger benzin eller diesel som brændstof.
På dette link kan man finde yderligere belæg.
Så her kommer konklusionen: Den grønne omstilling er ikke spor grøn, men handler alene om kontrol. Men: Den GRØNNE omstilling er det nye mantra. George Orwell var profetisk med sin roman ”1984”, hvori han lancerede begrebet nysprog, der vender op og ned på virkeligheden: Krig er fred, sandhed er løgn.
Den ’grønne omstilling’ er således ikke skyggen af grøn – farve-tillægsordet skal manipulere til at associere til noget positivt – eftersom denne FN-opfindelse, også kaldet Agenda 2030, bliver båret frem af myten om, at jorden er ved at gå under.
Faktisk viser omstillingen sig at være urentabel, når de økonomiske beregninger foretages til bunds. Udfordringen – nej, problemet – er ikke klimaet, det er derimod miljøsvineriet med tonsvis af affald i gaderne, plastik i havene og fødevarer fulde af tilsætningsstoffer. For nu at nævne blot tre foreteelser ud af en stak.
Så kære, unge kvinder. Køb ikke Agenda 2030 og dens skrækscenarier. Brug jeres sunde fornuft og spørg jer selv, hvilken interesse IPCC, FN’s klimapanel, har i at postulere videnskabelig konsensus? Til trods for at der foreligger omfattende dokumentation for det modsatte.
Klimaløgnen går hånd i hånd med de 17 verdensmål, der har ét eneste overordnet mål: At kontrollere os – herunder at kontrollere, hvem der får børn, og hvem der ikke gør!
Hvor dybtgående de globalistiske magthaveres propaganda – med FN, WHO og World Economic Forum i front – stikker, kan man få en vis fornemmelse af ved at gennemse to videoer om Tavistock-instittuttet (jf. her og her i netudgaven).
(Artiklen har været bragt i Nordjyske d. 6. maj 2023 med rubrikken HVORNÅR STOPPER HYSTERIET?)