HVORFOR BEGÅR RELIGIØSE TOSSER TERROR I DET ENESTE LAND I VERDEN, DER ELSKER DEM?

Shares 476

Eller sagt på en anden måde: Hvorfor skider de i deres egen rede – altså på Sverige? Det eneste vestlige land, der er så flov over sin ældgamle, nordiske kultur, at det i stedet har valgt den muslimske ideologi? Så meget, at selv deres kvindelige politikere tager tørklæde og overfrakke på, når de skal på besøg hos vennerne i Mellemøsten.

Af Peter Qvistgaard, journalist

Set fra en muslims synspunkt er der mange gode grunde til at angribe Vesten. De mener, at vi har påført de arabiske lande krige, udnyttelse, kolonialisme og andre uhyrligheder – (uagtet, at deres del af verden altid har præget af krige og uroligheder længe for europærerne kom ind i billedet). Derfor har de i deres optik ret til at forsvare sig og angribe – også i fjendens eget land. Og hovedfjenden er jo de lande, som er aktive deltagere i krigen i Mellemøsten. Men det er Sverige jo ikke!

Alligevel vælger en religiøs tosse nylig at dræbe fire mennesker i Stockholm. Altså det land, som har givet to millioner af hans trosfæller tryghed. Det eneste land i verden, som endda på et både officielt og praktisk niveau har afgivet en stor del af deres kultur for at imødekomme ham og hans ligesindede.

Forklaringen skal findes i mandens religion – Koranen.  For her står der, at han aldrig skal underkaste sig de vantro. Et eksempel på effekten af dette uhyrlige udsagn er blandt andet, at når muslimer voldtager svenske piger eller ”bare” chikanerer dem, skyldes det ikke kun et ønske om sex, men også et ønske om at vise sin dominans.

Derfor kan en muslim også tillade sig at slå lige præcis de mennesker ihjel, som vil ham godt. For i hans optik er de ikke mennesker, men vantro. Er de er så naive at være hjælpsomme, betyder intet for ham. For hvordan kan han nære menneskelige følelser for nogle, som ikke er – menneskelige, men ”urene”, ifølge hans religion.

Længere er den ikke. Så hvorfor tillader svenskerne så denne modbydelige ideologi i deres land?

Ja, det spørger hele verden sig selv om, men hos Sverige er der rungende tavshed. Eller i bedste fald en erklæring om, at de over to millioner muslimske indvandrede ikke er noget problem. Uagtet, at Sverige de seneste mange år har lukket så mange udlændinge ind, at de nu tæller en tredjedel af den svenske befolkning – ud af det samlede antal på næsten ti millioner.  Og ud af de mange nye borgere, er de muslimske markant dominerende – lige som i Danmark og andre europæiske lande.

Er svenskerne generelt naive eller er det bare deres politikere, som tyve år for sent har indset deres fejlagtige indvandrerpolitik, men som nu ikke tør stå ved den?  Som vores venstrefløj herhjemme. Eller hvad?

Noget af forklaringen skal nok findes i det historiske. Siden 1814 har Sverige holdt sig ude af krige og andre konflikter. Af den årsag er landet heller ikke medlem af NATO.  I nyere tid har landet fået stor anerkendelse for sin mæglerrolle ved flere konflikter. Eksempelvis Raoul Wallenberg, der under 2. verdenskrig reddede tusindvis af jøderne. Og senere var det diplomaten Dag Hammarskjold og endnu senere statsminister Oluf Palme, der for alvor satte Sverige på landkortet, når det gjaldt om at nedtone/stoppe stridigheder rundt på jorden. En arv, som selv den menige svensker har taget til sig: – vi er humanister!

En anden årsag kan være Sveriges politiske og centralistiske opbygning. For alle beslutninger udgår fra Stockholm. Og det accepterer den menige svensker, der derfor også underlægger sig den til enhver tids givne officielle holdning om – eksempelvis indvandrere. En tredje årsag kan være, at landet er så rigt, at det på lige fod med andre rige europæiske lande, herunder Danmark, ikke i tide har erkendt de uhyggelige og samfundsnedbrydende konsekvenser af en grusom og barbarisk ideolog, som nu er ved at nedbryde vor vestlige kultur. Den fjerde årsag kunne være at de mange svenske muslimer har invaderet det politiske parnas, så alene deres indflydelse nu præger den svenske indenrigs- og udenrigspolitik.

Muslimsk levevis og voldskultur er nu overalt i Sverige

I modsætning til andre lande er Sverige altså glade for muslimerne.  Så meget, at dette land endda har valgt at fravige væsentlige dele af sin egen kultur til fordel for en fremmed. Flere steder har man eksempelvis i skoler eller i forbindelse med traditionelle begivenheder undladt at hejse det svenske flag, svenskere borgere bliver bedt om ikke at fremtræde med udsmykninger, hvor korset indgår, man har redigeret gamle svenske sange, så de nationale sentenser forvandles til internationale, alle forbrydere får automatisk én betegnelse, nemlig svenskere, medierne vælger bevidst at nedtone muslimernes negative påvirkning af det svenske samfund – og ministrene i den primært feministiske regering dækker sig naturligvis til med tørklæde og overfrakke, når de mødes med muslimske øvrighedspersoner. Og tillige accepterer, at manden betragter dem som andenrangs-personer, således at de (kvinderne) ikke er værdige til at give hånd til.

En enfoldig imødekommenhed, hvis resultat er et samfund i total opløsning:

Et ellers fredeligt land, der på mindre end tyve år er blevet forvandlet til et samfund, hvor voldtægter, skyderier og anden vold er det højeste antal i Europa – målt i forhold til landets indbyggerantal. For ikke at tale om de mange geografiske områder, som muslimerne bogstaveligt talt har besat. Læs: Ingen adgang for svenskere.  Og selv i de områder, hvor svenskerne (endnu) kan bevæge sig nogenlunde frit, føler svenske kvinder sig utrygge, især de unge piger, som ofte bliver voldtaget i forbindelse med festivaler eller når de går i byen. Også mange familier føler sig utrygge og vælger at fraflytte den by, som de bor i. Nyligt kunne vi læse om en syrisk familie (på 120 medlemmer) der med offentlig støtte får lov til at terrorisere en svensk by med 50.000 indbyggere. Eller muslimske piger, der er tvunget til at sidde bagerst i skolebussen grundet deres lave status. Eller Sharia-politi, der også går efter svenske kvinder, der ikke er tækkeligt påklædt.

Hele verden forstår ganske enkelt ikke Sverige, der frivilligt har overgivet sig til religiøse tosser.

Derfor bliver Sverige det sidste land, der for alvor kommer til at erkende, at dets gæstfrihed over for muslimer også er lig med dets undergang. Forklaring? Landet styres af feminister, der tænker med følelser og ikke bruger den rationelle del af hjernen. Denne naive holdning kom så til forleden dag at koste fire uskyldige menneskers liv i Stockholm.

Men ingen håndfast aktion fra de svenske politikere, bortset fra smukke erklæringer. Ej heller politianmeldelser mod de ansvarlige politikere fra de berørte familier, der i stedet kunne trøste sig med nogle varme ord fra den svenske statsminister.

Men tro mig. Det bliver ikke den sidste terroristgerning i Sverige. For så længe, der findes naive svenskere, findes også religiøse tosser, der med svensk bistandshjælp har masser at tid til at forberede nye angreb – mod det samfund, der om nogen her i verden tog imod dem med kærlighed og omsorg.

Fanatisme versus godtroenhed dræber enhver kultur. For det er en dualisme, altså en modsætning. Men hvem kan forklare svenskerne det? For de lytter jo ikke. Deres naive humanisme lukker af for rationelle argumenter. Til gengæld vejrer de svenske muslimer morgenluft, for snart er de i stand til at oprette et kalifat i dette gamle, nordiske land. Men inden den endelige sejr vil endnu flere svenskere dø.

Stakkels Sverige.

Shares 476

Comments

comments