Af Lone Nørgaard.
Jeg har en god ven helt tilbage fra min ungdom. Han stemmer Enhedslisten, så vi ligger langt fra hinanden på det politiske spektrum.
Vores venskab har holdt igennem tykt og tyndt – og her senest corona- og Ukraine-krisen, som vi mildt sagt ser forskelligt på.
Et tilbagevendende argument fra hans side er, at jeg ’cherrypicker’, altså udvælger de kilder og eksperter, der passer i mit kram alias MIN analyse af verdenssituationen. Og han har selvfølgelig en pointe, fordi jeg i dag i udgangspunktet ikke stoler på et eneste ord, der bliver bragt i de statsstøttede og dermed statskontrollerede institutioner / medier – sidstnævnte bemandet med presstitutes.
Dvs. at fx kilder i Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er at betragte som parthavere. De kan ikke levere uvildige eksperter. Derfor har de også så god plads i D(D)R, de statslige myndigheders propagandakanal numero uno.
Kriterier
Her kommer mine kriterier for, hvilke personer jeg stoler på:
- Personen / eksperten skal over længere tid have demonstreret sin viden og lagt sine kilder åbent frem, så modtageren har mulighed for at se ham / hende i kortene. Et godt eksempel er James Corbett med Corbett Report.
- Personen / eksperten skal være uafhængig – må ikke arbejde for et medie med specifikke økonomiske eller politiske interesser.
- Personen / eksperten skulle gerne optræde med defamerende karakteristika på det venstresnoede Wikepedia (fx racist, islamofob, nazist, fascist, konspirationsteoretiker, højreekstremist, skinger). Så kan man være ret sikker på, at vedkommende har fat i en lang ende.
- Personen / eksperten skal optræde med tilsvarende defamerende karakteristika i de statsstøttede medier – i det omfang den pågældende person overhovedet kommer til orde / bliver nævnt. Usynliggørelse er nemlig et ufatteligt godt våben (Eksempel: Vibeke Manniche i forhold til corona-kritik).
- Personen / eksperten er blevet smidt af Facebook, YouTube og Twitter – eller bliver truet med det (Eksempel: Lars Hedegaard).
- Personen / eksperten bliver generelt udskammet, defameret, latterliggjort, frosset-ude-af-kolleger, tilsvinet, truet, beklikket på sin faglighed. I værste fald likvideret, hvis munden ikke kan lukkes på den pågældende på anden vis. Eksemplerne er legio blandt de læger, virologer, epidemiologer, der har anfægtet det officielle og løgnagtige corona-narrativ.
- Personen / eksperten er blevet ramt på sin karriere, sin pengepung og sit renomme. Han / hun har betalt en høj pris for at søge og sige sandheden.
I forhold til analyser af geopolitik og militære operationer rundt omkring i verden er de bedste eksperter ofte tidligere ansatte i militæret. De har måttet forlade deres arbejdsplads, fordi de har påpeget fejl, mangler og manipulation med sandheden uden at være kommet igennem med det – og er så enten blevet fyret eller er selv gået. (Eksempler: Scott Ritter og Brian Berletic)
Ovenstående er langt fra udtømmende, men UAFHÆNGIGHED er et nøgleord. Det er også derfor, at pensionerede (generaler) – og krigsveteraner – ofte er de bedste sandhedsvidner!