HVEM SØRGER OVER DE DØDE KRISTNE I EGYPTEN?

Del artiklen her:

(Foto: Umidddelbart far en af de to kirker i Egypten, som Islamisk Stat bombede 9. april)

Af Peter Qvistgaard, journalist

Kopterne i Egypten er den største kristne menighed i landet og i Mellemøsten – med hele syv millioner udøvere. Men dem har de politiske korrekte glemt.

Vidste du, at Egypten for næsten 2.000 år siden var et kristent land? Det vidste jeg heller ikke, men få år efter Jesu død drog evangelisten Markus til Egypten, og fik hurtigt omvendt indbyggerne her til kristendommen. Det blev senere til den Koptisk-ortodokse kirke, der flere hundrede år efter pludselig meldte ud, at nu gik den ind for ”monofysitisme”- altså læren om, at det guddommelige og menneskelige var smeltet sammen. En stærk kost for datidens egyptere, som de følgende mange hundrede år gradvis valgte at konvertere til Islam. Alligevel fik kopterne i 1.900-tallet deres sin religion ligestillet med den nu dominerende muslimske tro. (Kilde: Historiker og tidligere sognepræst Henning Nørhøj).

På trods af det har kopterne i nyere tid aldrig været velsete i Egypten. Især i dag, hvor de lever sammen med nu over 70 millioner muslimer, der dagligt udsætter dem for vold og trusler. Blandt andet kendetegnet ved, at deres kirker, forretninger og private hjem bliver brændt ned. Uden at myndighederne giver dem de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Årsagen til at uviljen mod kopterne er taget yderligere til, skyldes, at kopterne støttede beslutningen om at afsætte den egyptiske præsident Mohamed Morsi, fordi han legimiterede Det Muslimske Broderfolk. Han blev afsat i 2013. Og det har især de mere rabiate islamister ikke glemt dem for.

Og slet ikke her søndag den 9. april.

Til gengæld har de vestlige ledere glemt dem – selvom 44 kristne i Egypten netop på denne dato blev dræbt af bombeangreb på to af deres kirker.

Hvor er støtteerklæringerne fra de vestlige ledere – især den svenske? Hvor er støttedemonstrationerne i de europæiske hovedstæder, og hvorfor ser vi i øvrigt ikke i nyhedsudsendelserne billeder af den egyptiske leder, der besøger gerningsstederne, og udtaler: “I dag er vi alle koptere.” Hans eneste tiltag var at erklære undtagelsessted i udvalgte områder.

Svaret er indlysende: De europæiske ledere tør ikke gå i konfrontation med den muslimske verden, og de egyptiske myndigheder er bange for landets religiøse minoriteter, som de betragter som en trussel mod den eventyrhistorie, som de i århundrede har bildt deres borgere ind. Havde eksempelvis Israel bombet 44 personer fra Vestbredden, som ofte sender raketter ind over israelske byer, havde det i hele verden udløst et ramaskrig fra de politisk korrekte talsmænd. Men når det er omvendt, er der rungende tavshed.

Familierne til de fire døde i Sverige, der ulykkeligvis kom i kontakt med ”Fredens religion”, kan til gengæld glæde sig over en verdensomspændende og hjerteskærende opmærksomhed. Fuld fortjent.

Men ingen tænker på de 44 døde kristne i Egypten, der omgivet af millioner af fjender, alligevel turde tro på det, som vi herhjemme også tror på, nemlig en menneskelig verden med tillid til hinanden, ansvar for hinanden og ikke mindst tolerance for alle, der ikke mener det samme, som vi gør.

De døde – uden medfølelse fra os, de naivt troede på.

Fox News viser klip fra de frygtelige bombninger:

Del artiklen her: