Af Karsten Pultz.
I 1950’erne udførtes et eksperiment, som skulle afsløre, i hvor stort et omfang mennesker lader sig presse af, hvad flertallet mener.
Forsøget er kendt som Asch’ konformitetseksperiment og gik ud på at lade flertallet af forsøgspersoner (alle undtagen en) svare bevidst forkert på en simpel visuel test, som bestod i at vurdere, hvilken af de 3 streger i kassen til højre der i længden matchede stregen i kassen til venstre.
De 5 af de 6 forsøgspersoner var i virkeligheden ikke forsøgspersoner, men en gruppe, der var instrueret i at give et forkert svar. Ideen var at se, om personen, som var uvidende om, at han reelt var den eneste forsøgsperson, ville bukke under for presset og give det samme forkerte svar, som de andre personer lige havde givet.
75 % af alle mennesker er villige til at acceptere en åbenlys løgn
Forsøget viste (groft set), at 75 % af alle mennesker er villige til at acceptere en åbenlys løgn for ikke at skille sig ud fra en flok. Havde de 5 første personer sagt, at streg B svarede til stregen til venstre, var det altså de fleste, der tilsluttede sig.
Lederen af forsøget Solomon Asch udtalte efterfølgende, at “det, at intelligente, velmenende unge mennesker er villige til at kalde hvidt for sort, er bekymrende”.
Eksperimentet demonstrerer, at gruppepres kan få folk til at acceptere noget, der er åbenlyst forkert. I interviews med forsøgspersonerne, der efter eksperimentet blev indviet i, hvad det hele egentlig gik ud på, fremgik det, at folk havde svaret forkert af forskellige årsager.
Der var nogle, som simpelthen instinktivt drog deres egen dømmekraft i tvivl. Andre gik med på løgnen bare for at undgå ubehaget ved at skulle mene noget andet end flertallet.
Flertallets holdning
I hele corona- og vaccine-menageriet har de statsfinansierede medier givet den danske befolkning et klart indtryk af, hvad der er flertallets holdning. Ingen er blevet præsenteret for en nuanceret debat, hvor repræsentanter for den kritiske fløj er blevet hørt.
Medierne skabte meget hurtigt konsensus i den danske befolkning om, hvad der var rigtigt og forkert at mene omkring COVID-19 og vacciner.
I Solomon Asch’ eksperiment var der ganske lidt på spil for forsøgspersonen, som end ikke kendte de andre deltagere – det må siges at være ret harmløst, om man vurderer en stregs længde anderledes end flertallet. Men selv en så ufarlig og ligegyldig situation udløser trangen til konformitet, altså til at rette ind efter flertallets mening.
Det er ikke svært at forestille sig, hvor stort gruppepresset bliver, når en påstået trussel mod folks helbred spiller ind.
Aktivt pres fra kolleger, venner og familie
Jeg kender flere personer, der ufrivilligt indlod sig på mRNA-indsprøjtningerne alene på grund af et aktivt pres fra kolleger, venner og familie.
Husk på, at der i Asch’ eksperiment ikke var noget aktivt pres, kun det faktum, at de 5 foregående personer var kommet frem til det samme (forkerte) resultat. Selv uden et aktivt gruppepres gik 75 % af forsøgspersonerne altså med på noget, som var forkert.
Det er derfor ikke svært at forstå, at stort set alle vil acceptere maskepåbud, lockdowns, testning og indsprøjtninger, de ikke har tillid til, lyst til eller behov for, når der er et stort aktivt gruppepres.
Som jeg før har givet udtryk for, er de statsbetalte medier stærkt medansvarlige for den forbrydelse mod menneskeheden, vi har været vidner til de sidste 2½ år. De har faciliteret forbrydelsen bl.a. ved at give et fejlagtigt indtryk af, hvad flertallet mener, og på den måde via konformitetsbehovet manipuleret med folk.
Tænk på de over 60.000 underskrivere af The Great Barrington Declaration. Disse læger og videnskabsfolk – kritiske overfor massetiltagene – overgår i antal langt den lille håndfuld af sundhedsbureaukrater og politikere, som egenrådigt implementerede de værdiløse og skadelige corona-foranstaltninger. Den almindelige borger har bare aldrig fået kendskab til de kritiske stemmer, som både i antal og ekspertise overgår de magtfulde beslutningstagere.
De statsfinansierede medier har konsekvent fremstillet alt vedrørende corona-situationen på en sådan måde, at rigtig mange mennesker er blevet presset til konformitet af et fiktivt flertal – i en sådan grad, at man efterfølgende som statens forlængede arm har presset hinanden – kolleger, venner, familie.