Af Ulrik Høy
Det ser ud til, at Lars Løkke og Blå Blok er på vej til at tabe valget, og det har ikke noget med politik at gøre. Det handler om træthed, vælgertræthed, og så må Lars Løkke og Blå Blok vige pladsen til fordel for gratisterne, altså de røde.
Sjældent er en opposition kommet så let til magten, og hvad har de røde egentlig at byde på? Intet. Kun snak om en ting og nye kandidater, som ingen kender, og som ikke ved, hvad der er op og ned udenfor et offentligt kontor.
Mette Frederiksen vil blive statsminister, skønt hun i evner og fremtræden minder mere om den ny forstander på ungdomsskolen i Vojens. Mette F. vil tale barnligt og engageret om vigtigheden af alting og økologi og grøn omstilling og mere omsorg for miljøet og vores allesammens klode, hvor isen smelter, og skolens elever snart skal gå med snorkel og våddragt.
Mette Frederiksen kan få eleverne med, og ligeså sympatisk det er, ligeså infantilt forekommer det at være. Der vil blive talt til befolkningen, ligesom TV taler til ‘danskerne’ om vejret. For det er mit vejr, dit vejr, hans og hendes vejr, vores vejr, jeres vejr og deres vejr, kort sagt vores alle sammens forpu…vejr, og hvis man taber vejret over det, så er man slet ikke en rigtig dansker.
Ærlig talt: hvorfor ikke bare tale om seerne eller vælgerne, så man dog holder en vis, objektiv afstand, men nej. “Danskerne” er den ny sort og forloren tale den ny intimitet. “Jeg er helt sikker på, at danskerne vil synes godt om bla, bla, bla”, vil Mette Frederiksen forkynde, mens modne medborgere flytter sig i sædet, for hvad er nu det for en omklamring og falsk intimitet? Kunne danske politikere så betjene sig af bibelsk sprog til løft af formatet og almindelig perspektivering, men nej, det kan de ikke. De har nok hørt om Bibelen, men aldrig læst den, er aldrig oplært i den i skolen, så vankundigheden er fuldbyrdet. Det bliver en forfærdelig tid for Modersmålet, men hånden på hjertet: det har det været længe.
Der er sandelig andre politikere med et stort forbrug af ‘danskere’ i talemåden, og det er en uskik. Selvom Pia Kjærsgaard har patent på den med ‘danskerne’, så kan hun godt variere det lidt. Vi er vælgere, vi er borgere, vi er medborgere, og tåler fint den form for tiltale.
Iøvrigt er de 55-60 mandater, socialdemokraterne ligger til i meningsmålinger ren foræring. Partiet har ikke bestilt et klap, har ikke fremlagt skyggen af et originalt lovforslag, og når ministrene præsenteres, vil de blive rost til skyerne, skønt ingen aner, hvem de er, og hvad de kan.
De Radikale har økologi og grøn omstilling på programmet, det har de haft i tusind år, og det falder dem ikke svært at beslaglægge milliarder af skattekroner til befæstelse af Danmarks position som klimaklassens kyniske duks. En norsk klimaekspert har netop påtalt det enorme spild af skattekroner i nævnte grønne omstilling. Vi taler om milliarder, der bruges på en minimal sænkning af CO2-udslippet, og hvorfor skal der øses kæmpebeløb ud på det? Fordi forfængeligheden dog er den største – større end tro, håb og kærlighed – og Danmark skal fastholde sin position som forbillede for alverden. I dag er der vindmøller på hvert gadehjørne i Danmark og forbud mod at trække vejret på uøkologisk vis. Danmark er et land af klimahysterikere, og snart er hysteriet rødt og radikalt.
SF og Enhedslisten er gratister i renkultur og reelt politiske snyltere, der profiterer af vælgertrætheden. De mange klimamilliarder kunne man give polakkerne, der har noget med kul og koks og katolske principper, der kunne trænge til sanering. Men nej. Danmark skal fastholde sin førerposition som duks i “grøn omstilling”, og det er sjofelt og kynisk, når nu klimapengene kunne bruges bedre i alle mulige andre lande end Danmark.
Fornyelse? Ja, ny inkompetence over hele linjen og Den fjerde Statsmagt for fuld udblæsning. Dette monster af emsige, velafrettede journalister bliver en prøvelse, ikke for danskerne, men for borgere og medborgere, især ældre, tænksomme årgange. Kun afviste asylsøgere kan se frem til lidt morskab, for der vil blive blødt op og advaret mod hadtale og racisme og grimme mennesker fra højrefløjen, så gudskelov for dem og “Stram Kurs”, for ellers var det ikke til at stå igennem.