Da småtterier fejres i Danmark som syvmileskridt, udråber DA trepartsaftalens resultater som en genistreg og succes. Befolkningsprognoserne viser imidlertid, at aftalen er blændværk.
Af André Rossmann
LO og DA turnerer for tiden med en fortælling om, at trepartsaftalen er en genistreg og integrationsindsatsen en succes. Senest i Børsen den 14. marts. Der foreligger dog intet om, hvornår indsatsens slutmål om, at alle indvandrere skal være i ordinær beskæftigelse, bliver til virkelighed.
Kun 2 pct. af de 140.000 indvandrere, der er på offentlig forsørgelse, har fået ordinært job. Kun 4 pct. af de 140.000 er kommet i forløb ude i virksomhederne. 3 pct. jobparate er blevet til 51 pct. jobparate grundet en smart administrativ manøvre. Ifølge eksperterne betyder manøvren ikke, at de jobparate er kommet tættere på ordinær beskæftigelse. Og så er der kun oprettet 270 IGU-pladser.
Det der er interessant, er, hvor hurtigt den nuværende integrationsindsats kan sikre, at slutmålet om, at alle (eller de fleste) indvandrere skal kunne forsørge sig selv, bliver til virkelighed, hvis integrationen fortsætter i det nuværende tempo.
Mens LO og DA udråber integrationsindsatsen som succes, findes der allerede nu officielle tal for, hvor mange indvandrere der vil være på offentlig forsørgelse fremadrettet. Ifølge Finansministeriet vil 173.000 ikke-vestlige indvandrere stå uden for arbejdsmarkedet i 2020. En stigning fra 114.000 til 173.000 i løbet af 3 år. Og ifølge Danmarks Statistik vil der i 2050 være mere end 1 mio. indvandrere herhjemme, heraf ca. 750.000 ikke-vestlige indvandrere. De fleste vil efter al sandsynlighed være på offentlig forsørgelse.
Tilstrømningen af flygtninge og migranter er så markant, at det beskedne antal indvandrere, der kommer i ordinær beskæftigelse som følge af trepartsaftalen, er en dråbe i havet. Befolkningsprognoserne viser, at antallet af indvandrere på offentlig forsørgelse vi blive ved med at stige på trods af den integrationsindsats, der markedsføres som succes.