Af Petter Mathisen, civ.ing.
Faciliteret af Trump har Israel, Bahrain og UAE (Forenede Arabiske Emirater) indgået en aftaler om fred og normalisering af indbyrdes forhold. Andre arabiske og islamiske stater står parat til at følge trop.
For araberne giver det god mening med en alliance vendt mod ærkefjenden Iran. De erkender desuden, at et godt forhold til Mellemøstens eneste demokrati, der globalt set udmærker sig med både videnskab og teknologi på meget højt niveau, vil være gunstigt.
En væsentlig faktor er også, at stort set alle arabiske lande og folk har fået nok af de palæstinensiske araberes opførsel og gentagne afvisninger af fredsinitiativer. Den palæstinensiske nation, som er en ahistorisk politisk konstruktion, hvis primære mål altid har været fjernelse af den jødiske stat, er selvfølgelig rasende, og man fornemmer også en vis irritation og frustration i EU, dels fordi man sammen med FN altid har støttet og finansieret de korrupte palæstinensiske regimer, men også fordi man jo nødigt vil se sig tvunget til at kreditere Trump for noget godt.
I 2009 tildeltes Obama Nobels Fredspris, hvorefter han to år senere indledte en tåbelig krig mod Libyen, som lige siden har befundet sig i totalt kaos. Umiddelbart forekommer Trump mere værdig til den udmærkelse.
(Læserbrevet har været bragt i Jyllands-Posten d. 2.10.20)