Jeg er begyndt at vende bunken med de artikler, jeg har skrevet de seneste 10-15 år om de vestlige landes deroute, dannelsestab og islamisering. Hvad det sidste angår, er der jo ikke andet at gøre end at blive ved og ved med at studere og oplyse om ideologien islam. Først når den nødvendige viden er til stede og analyserne korrekte, kan der opstilles effektive modstrategier.
I dag skal det så igen-igen handle om det muslimske tørklæde. Fordi alt for mange stadigvæk ikke har forstået dets betydning.
Tørklædet er – sammen med stormoskeer – det mest potente symbol på islams tilstedeværelse i Danmark. Tørklædet signalerer:
- Jeg er muslim og kan ikke gifte sig med en indfødt dansk mand – medmindre han konverterer til islam og lover, at børnene skal opdrages islamisk.
- Den indfødte befolkning er ikke er god nok til at gifte sig med.
- Mine børn skal opdrages islamisk, så nej tak til at tilpasse mig dansk kultur, ja tak til sharia. Tørklædet er en politisk uniform og bør derfor forbydes i alle offentlige institutioner: Vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem, domstole mv. I hvert fald hvis man nærer det mindste ønske om at bevare den danske retsstat og dansk kultur.
Om tilsløringen foregår med tvang eller efter “eget valg” gør ingen forskel for tilsløringens virkelige funktion og indhold. For det første vil valget kun være frit, indtil islamisterne kommer til magten. For det andet sætter slørets symbolværdi sig igennem bag om ryggen på tørklæde-bæreren uanset hendes private og personlige fortolkning.
Spørgsmålet rejser sig: Når ikke tørklæde-klædte kvinder (moi!) betragtes som urene i islam, bliver jeg så ikke indirekte udsat for diskrimination i selskab med kvinder med slør og andre rettroende muslimer? Og har jeg dermed ikke en borgerpligt til at arbejde for, at tørklædet helt skal forbydes i en dansk retsstat?
